Nicolas Cage skal spille vodkadrikkende drage i kommende serie

...hvad?

Hvis du troede, at Nicolas Cage – efter at have spillet sig selv – havde toppet med sine interessante rollevalg, så kan du godt tro om igen.

I en kommende serie, der bliver produceret til Amazons streamingtjeneste, Prime Video, skal legenden levere stemmen til en vodkadrikkende drage.

"Highfire" beskrives som en blanding af "True Detective" og "Swamp Thing", hvilket allerede dér lyder som noget, der kan kan gå hen og blive fantastisk.

Se også: "Pig"-instruktøren Michael Sarnoski kårer Nicolas Cages 5 bedste film

"Highfire" er baseret på romanen af samme navn og følger dragen Vern, der for mange år siden herskede over en lang række andre drager.

I dag bor Vern dog i en lille hytte langt ude i Louisianas sumpe, hvor han fordriver tiden med at se tv og sin yndlingsfilm "Flashdance", mens han drikker store mængder vodka. Det stille liv bliver dog rykket op med roden, da Vern tørner sammen med teenageren Squib. Sammen må de tage kampen op mod gangstere og ballademagere i og omkring New Orleans.

"Highfire" har endnu ingen premieredato, men vi glæder os allerede.

Kommentarer

Nicolas Cage skal spille vodkadrikkende drage i kommende serie

  • 0

    Og jeg der troede han havde toppet med Face/Off. Jeg har endnu ikke set The Unbearable Weight of Massive Talent og dette her lyder også interessant.

    Johnny4211-07-22 15:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen