"Oppenheimer" allerede set af 100.000 danskere

Man behøver ikke en ph.d. i fysik for at regne ud, at danskerne er vilde med Christopher Nolans seneste storfilm.

Som vi skrev tidligere på ugen, så er "Oppenheimer" allerede en kæmpe, verdensomspændende succes. I skrivende stund har filmen indtjent godt 220 mio. dollars på verdensplan, og den kostede angiveligt omtrent 100 mio. dollars at producere.

Og særligt danskerne er pjattede med Nolans historiske drama om fysikeren J. Robert Oppenheimer, som stod i spidsen for holdet af videnskabsfolk, som udarbejdede atombomben under 2. verdenskrig.

Læs også: Paul Schrader: "Oppenheimer" er århundredets bedste og vigtigste film

I torsdags havde "Oppenheimer" den billetsalgsmæssigt bedste danske åbningsdag nogensinde i Nolans karriere, og nu skriver filmens danske distributør, UIP, på Facebook, at filmen allerede har solgt 100.000 billetter her blot én uge efter premieren.

Herhjemme kan man bl.a. se "Oppenheimer" på 70mm i få udvalgte biografer, og den kan også nydes i knivskarp 4K med fuld smæk på lyden i FORMAT Biograf – book billetter her.

Moovy TV har i øvrigt talt med filmens Oscar-belønnede komponist, Ludwig Göransson ("The Mandalorian", "Black Panther"), og dét dybdeborende interview kan du se her:

Kommentarer

"Oppenheimer" allerede set af 100.000 danskere

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen