Skuespilleren Tom Hollander modtog ved en fejl Tom Hollands 7-cifrede Marvel-bonus

Der er visse fordele ved næsten at dele navn med en Marvel-superstjerne.

Mon ikke der et eller andet sted derude bor en Egon Musk eller en Will Gates, som jævnligt tjekker netbanken for at se, om en betaling til en af deres navnkundige navnebrødre i stedet er blevet overført til dem?

Den engelske skuespiller Tom Hollander ("The White Lotus", "Pride & Prejudice") fortalte for nylig i talkshowet "Late Night With Seth Meyers", at han ved en fejl modtog en kæmpe bonuscheck, som var tiltænkt skuespilleren Tom Holland, der spiller Spider-Man i Marvels MCU-saga – altså i film som "Spider-Man: No Way Home" og "Avengers: Infinity War".

Men selvom blot to bogstaver adskiller Tom Hollander fra Tom Holland, så fik han trods alt ikke lov til at beholde sin kollegas bonus, som i øvrigt var enorm.

Se også: Første trailer til Sonys nyeste "Spider-Man"-spin-off: "Kraven the Hunter"

"Folkene i mit agenturs regnskabsafdeling begik en fejl," forklarer Hollander og fortsætter: "Jeg og Holland havde i en kort periode det samme agentur. Og det var et frygteligt øjeblik. Jeg besøgte en ven, som arbejdede på et teaterstykke i England. Jeg sad og var meget selvtilfreds blandt tilskuerne, fordi jeg lige var blevet betalt 30.000 dollars (cirka 200.000 danske kroner, red.) for en BBC-produktion. I pausen tjekkede jeg så min indbakke, og jeg havde fået en mail fra mit agentur, som sagde: 'Betaling af første indtjeningsbonus på 'The Avengers'."

Der var bare ét lille problem... Tom Hollander har ikke medvirket i nogen "Avengers"-film. Alligevel åbnede han mailen og fik sig prompte et kæmpe chok.

"Det var et forbløffende beløb. Det var ikke hans løn. Det var hans første indtjeningsbonus. Ikke hele hans bonus, men bare den første portion. Og det var flere penge, end jeg nogensinde havde set. Det var et 7-cifret beløb."

Der var altså tale om en bonus på minimum én million dollars (7 mio. kroner) og formentlig et langt større beløb. Vi venter i øvrigt stadig på nyt om den 4. Marvel-solofilm om Hollands (ikke Hollanders) Spider-Man, men Holland har tidligere fastslået, at han kun er klar på at tage superheltens kulørte trikot på igen, hvis han tilbydes et fremragende manuskript.

Tom Hollander interviewede Moovy TV i øvrigt tilbage i 2022, hvor vi interviewede ham om hans imponerende præstation i actionbraget "The King's Man", hvor han spillede hele tre roller i samme film:

Kommentarer

Skuespilleren Tom Hollander modtog ved en fejl Tom Hollands 7-cifrede Marvel-bonus

  • 0

    Måske man lige skulle forsøge at ændre sit navn og se om man er heldig ;-).

    Nå fik ikke lige læst det hele i første omgang. Det kræver flere sammenfald, så sker nok ikke igen.

    Johnny4219-02-24 12:19

  • ★★★★★2

    Tom Holland er for øvrigt også navnet på en historiker, som har skrevet nogle interessante bøger om Romerriget og kristendommen, blandt andet. Men han har nok ikke fået nogen bonus. 

    Lars!19-02-24 23:43

  • 0

    Er dette en gammel 'nyhed' - jeg mindes at have læst det et andet sted for nogle måneder siden...

    Pistolprinsen20-02-24 09:00

  • ★★★★2

    Er dette en gammel 'nyhed' - jeg mindes at have læst det et andet sted for nogle måneder siden...

    Ja, jeg tror det var EB eller BT, der bragte historien for en måneds tid siden. Men heldigvis læser ikke alle de aviser!

    dyg20-02-24 09:20

  • ★★★★★★2

    Er dette en gammel 'nyhed' - jeg mindes at have læst det et andet sted for nogle måneder siden...

    Næh - det her er anden gang de overfører :-)

    Wayne20-02-24 13:32

  • 0

    Næh - det her er anden gang de overfører :-)

    Ahhhhh :-)

    Pistolprinsen20-02-24 14:08

  • 0

    Ja, jeg tror det var EB eller BT, der bragte historien for en måneds tid siden. Men heldigvis læser ikke alle de aviser!

    Jeg læste det godt nok på en engelsk sproget hjemmeside, men interessant, at også danske hjemmesider har bragt historien for lang tid siden - Moovy er lidt bagefter her :-)

    Pistolprinsen20-02-24 14:10

  • ★★★★★4

    A MoovyNews is never late, nor is it early, it arrives precisely when it means to

    Elwood20-02-24 14:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen