"The Zone of Interest"-instruktør anklages for antisemitisme

Over 450 Hollywood-profiler tager afstand fra Jonathan Glazers Oscar-tale.

Politik kan blive brændbart i Hollywood. Især ovenpå Oscar-showet, hvilket instruktøren bag "The Zone of Interest" nu måtte sande.

Mere end 450 Hollywood-ansatte med jødisk baggrund og sympatisører har underskrevet et åbent brev, hvor de fordømmer Jonathan Glazers Oscar-takketale i forbindelse med "The Zone of Interest".

Listen over medunderskrivere, der blev givet til branchemediet Variety, dækker et bredt udsnit af branchen, herunder Jennifer Jason Leigh og Eli Roth. Omkring 50 flere personer siden har tilføjet deres navne, efter det åbne brev blev offentliggjort mandag.

LÆS OGSÅ: OSCAR 2024: KOMPLET LISTE OVER ÅRETS NOMINEREDE OG VINDERE

I gruppens udtalelse står: "Vi tager afstand til, at vores jødiskhed bliver kapret med det formål at tegne en moralsk ækvivalens mellem et naziregime, der søgte at udrydde en race af mennesker, og en israelsk nation, der søger at undgå sin egen udryddelse.

Brugen af ord som 'besættelse' til at beskrive et indfødt jødisk folk, der forsvarer et hjemland, som går tusindvis af år tilbage, og som er anerkendt som en stat af De Forenede Nationer, fordrejer historien. Det antænder det moderne og voksende anti-jødisk had rundt om i verden, i USA, og i Hollywood."

Reaktionerne er kommet efter instruktør Jonathan Glazers takketale ved Oscar-uddelingen den 10. marts, efter Holocaust-filmen "The Zone of Interest" vandt prisen for Bedste internationale film. Med producer James Wilson og Len Blavatnik stående bag ham, sagde Glazer:

"Alle vores valg (i filmen, red) blev gjort for at reflektere og konfrontere os i nutiden. Ikke for at sige se, hvad de gjorde dengang, men snarere se, hvad vi gør nu. Vores film viser, i hvilken retning dehumanisering fører hen i værste fald. Det har formet hele vores fortid og nutid.

Lige nu afviser vi at deres jødedom og Holocaust er kapret af en besættelse, som har ført til konflikter for så mange uskyldige mennesker. Uanset ofrene den 7. oktober i Israel eller det igangværende angreb på Gaza, alle ofrene udsættes for denne dehumanisering. Hvordan modstår vi det?"

Det faldt ikke i god jord hos blandt andre Rabbi Marvin Hier, der har vundet to Oscar:

"Havde jeg ikke vidst bedre, havde jeg troede, at det var et Hamas rally. Hvorfor reagerede publikum ikke? Folk skulle have rejst sig og buet."

Jonathan Glazer har afvist at kommentere.

Læs det åbne brev på Variety her.

Kommentarer

"The Zone of Interest"-instruktør anklages for antisemitisme

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen