Podcast: Episode #39 - Fra værst til bedst: M. Night Shyamalan (m. Peter Skjøtt)
I anledning af twist-kongens nye film, "Knock at the Cabin", rangerer Moovy Podcast alle film af M. Night Shyamalan – fra værst til bedst!
I sidste uge af Moovy Podcast bød vi på et kalenderafsnit sammen med Øst for Paradis, hvor du kunne finde en masse klassikere på det store lærred. Og forrige uge udgav vi første del af vores Sofia Coppola-spotlight.
Denne fredag fokuserer vi igen på en instruktør – men denne gang i et nyt format!
I anledning af premieren på "Knock at the Cabin" fokuserer Moovy Podcast nemlig på M. Night Shyamalan, der med film som "Den sjette sans", "Signs", "Unbreakable" og "Split" er blevet kendt for sine banebrydende twists og mange forsøg med forskellige genrer.
Og for at hylde instruktøren rangerer vi alle instruktørens film – fra den værste til den bedste!
M. Night Shyamalan-ekspert og anmelder, Peter Skjøtt, gæster og rangerer sammen med værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, de mange film, som svinger meget i kvalitet.
For har du nogensinde hørt om Shyamalans tidlige film, "Praying with Anger" og "Wide Awake"? Og vægter de dårlige kvaliteter i "The Happening" og "Old" mere til en højere placering end erklærede makværker som "The Last Airbender" og "After Earth" eller boxoffice-floppet "Lady in the Water"?
Ud fra personlige oplevelser og forhold går Moovy Podcast i dybden med instruktørens alsidige karriere, mens twist-effekten, der har defineret M. Night Shyamalans karriere på godt og ondt, også får ord med på vejen. For er der tale om mere end blot wow-effekten?
Hvilken film der ender på toppen, og meget mere, kan du høre i afsnittet.
Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.