Podcast: Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i februar! (m. Rikke Johnsen)

Moovy Podcast og Øst for Paradis gennemgår februars Cinemateket-visninger, der byder på karatespark, gyselig valentinsdag, 3x Bill Murray og meget mere.

Senest har Moovy Podcast bragt dig japanske anbefalinger og dykket ned i Old Hollywood i anledning af premieren på Damien Chazelles "Babylon".

Og med endnu en kalenderepisode i samarbejde med den aarhusianske biograf Øst for Paradis fortsætter vi fejringen af sand filmmagi.

Her gennemgår værterne Joachim Jelle og Mikkel Abel, sammen med programlægger Rikke Johnsen, programmet i februar, som byder på masser af Cinemateket-visninger af store og små klassikere.

HØR OGSÅ: FEM TIL FREDAG #22 - 5 JAPANSKE FILM DU SKAL SE!

Her skal der bl.a. quizzes i Wes Anderson i anledning af "The Royal Tenenbaums". Og apropos Wes Anderson, så dukker Bill Murray op i yderligere to film denne måned: Komedien "Tootsie" med Dustin Hoffman i hopla samt den smukke Tokyo-fortælling "Lost in Translation".

Programmet byder også på en (anti)romantisk valentinsdag, hvor du kan nyde Ingmar Bergmans klassiker "Persona" eller den dybt forstyrrende "Rødt chok" ("Don't Look Now").

Ingen kalenderepisode uden noget fransk, og her får Xavier Dolans nyklassiker, "Mommy", æren af at repræsentere den stolte filmnation.

Øst for Paradis lancerer også deres nye tiltag, Filmklubben, der tilbyder halv pris til unge under 15 år. Månedens valg er "Kærlighed ved første hik". Og så skal der også waxes af og på, når vi diskuterer nostalgi – eller mangel på samme – med "Karate Kid".

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy x Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i februar! (m. Rikke Johnsen)

  • 1

    "Ingen kalenderepisode uden noget fransk, og her får Xavier Dolans nyklassiker, "Mommy", æren af at repræsentere den stolte filmnation."

    Ret beset burde den vel repræsentere Canada... den fransktalende del, men alligevel. I øvrigt en fremragende film :)

    Cool Hand Luke 4-02-23 19:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen