Disney fejrer 100-års jubilæum med tidløse klassikere i de danske biografer

Fem af Disneys største titler kan snart genopleves herhjemme på det store lærred, inklusive "Frost" og "Løvernes konge".

Den 16. oktober i år kan The Walt Disney Company fejre sit 100-års jubilæum. I den forbindelse lanceres i dag det særlige biografprogram Disney100, som jvf. selskabets egen pressemeddelelse bringer klassiske og banebrydende Disney-film fra forskellige årtier tilbage på det store lærred.

Programmet vil give mange publikummer deres første mulighed for at se disse Disney-titler i biografen.

Biografer i hele Danmark har indgået partnerskab med Disney om dette Disney100-initiativ, hvor biograferne får mulighed for at give publikum adgang til Disneys magi og vise de tidløse klassikere. Biografprogrammet løber fra den 1. september til og med november med filmvisninger tilpasset den enkelte biografs planer.

De fem film inkluderet i programmet er:

  • Disneys "Bambi" (1942)
  • Disneys "Askepot" (1950)
  • Disneys "Tornerose" (1959)
  • Disneys "Løvernes Konge" (1994)
  • Disneys "Frost" (2013)

Se også: Moovy TV: Interview med parret bag Disney-megahittet "Frost 2"!

"Vi er begejstrede over, at nogle af Disneys bedste animerede klassikere fra de sidste 100 år nu kan ses af biografgængere i alle aldre," siger Hans van Rijn, adm. direktør & landechef, The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

"Uanset om du vil gense nogle af dine yndlingsfilm, eller du ser filmene for første gang, er det en unik mulighed for at opleve disse fantastiske titler på det store lærred som en del af vores jubilæumsfejring," fortsætter han.

Her på Moovy anbefaler vi, at I holder øje med jeres lokale biografs udgivelseskalendere for at se, hvornår I kan gense Disney-storfilmene. Hos eksempelvis FORMAT Biograf kan I se filmene i hhv. september og oktober.

Kommentarer

Disney fejrer 100-års jubilæum med tidløse klassikere i de danske biografer

  • ★★★0

    Ingen Song of the South? Skandale!

    NSF 4-09-23 12:46

  • ★★★★1

    Ingen Song of the South? Skandale!

    Wokerne er på spil igen!

    chandler75 4-09-23 13:25

  • 0

    FANTASIA. Tak

    Kay 4-09-23 14:18

  • ★★★0

    Wokerne er på spil igen!

    Det er faktisk ikke så længe siden jeg spottede en 35mm. kopi på eBay. Dyr og svær at finde en biograf der vil vise den, men det kunne være sjovt nok. 

    NSF 4-09-23 14:23

  • ★★★★★★0

    Nå, så er det pludselig sjovt, når det er en Disneyfilm??

    davenport 4-09-23 14:44

  • ★★★★★1

    Det er faktisk ikke så længe siden jeg spottede en 35mm. kopi på eBay. Dyr og svær at finde en biograf der vil vise den, men det kunne være sjovt nok. 

    Du kan også få den hjem på BD fra Spanien! Mit eksemplar er naturligvis stadig plomberet :-D

    The Insider 4-09-23 14:44

  • ★★★1

    Nå, så er det pludselig sjovt, når det er en Disneyfilm??

    Hva'.

    Du kan også få den hjem på BD fra Spanien! Mit eksemplar er naturligvis stadig plomberet :-D

    Jeg har set den, så den under Covid-19 sammen med en flok mennesker, hvor den blev streamet på Discord. Selve filmen er ikke specielt spændende og man kan godt mærke at Disney allerede dengang var ret skævt ude, men teknisk er den ret interessant.

    NSF 4-09-23 15:27

  • ★★★★0

    Ingen Song of the South? Skandale!

    Så 'Gårdmand Bjørn' er bare en stor dum neger? Jamen Jeg har ALTID holdt med ham vs Ulv og ulv Junior!??

    Gasivodo 4-09-23 16:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen