Anmeldelse: Greenland
Hvor er det forfriskende at se Gerard Butler som helt almindeligt menneske i stedet for gryntende actionhelt.
Mens hele verden kæmper med corona, og biografer landet over for alvor mærker krisen kradse, føles det underligt profetisk og en smule masochistisk at overvære en verdensomspændende katastrofe udspille sig på det hvide lærred. Men ser man bort fra virkelighedsparallellerne, byder "Greenland" faktisk på en solid omgang undergangsspænding uden dog rigtigt at bevæge sig uden for Hollywoods komfortzone.
Bygningsingeniøren John Garrity (Gerard Butler) har bøvl på hjemmefronten efter at være hoppet i kanen med en anden kvinde. Han går på listefødder omkring sin kone Allison (Morena Baccarin, nok mest husket for sin rolle som Deadpools kæreste) og forsøger desperat at lege far-mor-og-børn derhjemme, hvor sønnen Nathan ikke kan undgå at bemærke sprækkerne i familiefundamentet. Vent, sagde du ikke lige, at det var en katastrofefilm? Det her lyder mere som et Susanne Bier-drama. Bare rolig: En komet er på vej mod jorden. Vi snakker en masseudslettelse på linje med dinosaurernes. Så nu er gode dyr mildest talt rådne (eller meget snart forkullede!).
Nu tænker man sikkert, at vor helt trækker i arbejdstøjet og som en anden Bruce Willis sendes på redningsmission sammen med en broget besætning, der krydser alle diversitetsbokse af, så vi kan få reddet jorden og USA's præsident i løbet af filmens sidste nervepirrende minutter. Men nej. På trods af, at både Gerard Butler og Scott Glenn er på rollelisten, så er vi milevidt fra "Olympus Has Fallen" eller "Vertical Limit". I denne film står verden ikke til at redde (ej heller præsidenten, der sjovt nok er helt fraværende her), så det er bare om at redde sig selv og sine nærmeste. Hvis ellers vores hovedpersoner kan nå sikkert frem til en undergrundsbunker i titlens forjættede land, Grønland (ikke ét ord om den der pind-is).
Nå, men på den lyse side, så bliver utro John reddet af en gigantisk deus ex machina. For ægteskabelige problemer synes pludselig ikke så fandens alvorlige set i lyset af verdens forestående undergang. Han har dog stadig sit hyr med at redde kone og barn, da de selvfølgelig bliver væk fra hinanden, efter John er løbet tilbage til bilen for at hente drengens insulin (ja, han har naturligvis diabetes). "Greenland" kommer omkring de fleste klassiske katastrofefilms-troper, heriblandt omgående panik, kaos på motorvejene, folk, der begynder at plyndre butikker (som John bemærker, da de kører forbi brændende butiksvinduer og biler: "That happened fast"), og militæret, der holder masserne tilbage. Kniber man øjnene sammen, kunne der næsten være tale om "War of the Worlds" eller en zombieinvasions-film.
Instruktør Ric Roman Waugh har en række fængselsfilm på sit CV samt "Angel Has Fallen", den seneste film i serien, hvor Gerard Butler redder verden. Men her har han valgt at skrue ned for testosteronet og i stedet lave et mere underspillet drama, dog med katastrofefilmens episke patos som bagtæppe. Nok godt hjulpet af manuskriptforfatter Chris Sparling, der skrev den klaustrofobiske thriller "Buried", hvor Ryan Reynolds vågner op begravet i en kiste. Også Gerard Butler bør have ros for sin relativt nedtonede præstation. Hvor er det forfriskende at se ham som helt almindeligt menneske i stedet for gryntende actionhelt.
Alt spiller nogenlunde, som det skal, i en film, der trods mangel på overraskelser og med enkelte utroværdige biroller stadig formår at holde spændingen kørende det meste af tiden. Så har man mod på at skifte virkelighedens pandemi ud med fiktiv komet-apokalypse, så er "Greenland" bestemt anbefalelsesværdig.
