Det er ellers et fremragende afsnit. Men hvor har i fra, at det ikke længere optræder på listen over officielle afsnit? Så vidt jeg kan se, er det tv-kanalen FXX’s officielle Simpsons-side, hvor den ikke længere optræder, og det er den tv-kanal(og andre der sender Simpsons-genudsendelser), der har trukket afsnittet fra omløb.
"The Simpsons"-producere blacklister 28 år gammelt Michael Jackson-afsnit
Afsnittet trækkes tilbage i kølvandet på HBO-dokumentaren "Leaving Neverland", der beskylder popstjernen for pædofile overgreb.
I 1991 medvirkede superstjernen Michael Jackson i en ukrediteret rolle i "The Simpsons"-afsnittet "Stark Raving Dad". Her gav The King of Pop den som en vis Leon Kompowsky, til hvem han lagde stemme. Et klip fra afsnittet kan ses herunder.
Executive producer James L. Brooks har nu meddelt, at den pågældende episode ikke længere optræder på listen over officielle "The Simpsons"-afsnit. Den er simpelthen trukket tilbage som følge af de beskyldninger om pædofili, der lægges for dagen i Dan Reed-dokumentaren "Leaving Neverland", som i skrivende stund kan streames på DRTV. Her anklages Michael Jackson for at have forgrebet sig på to drenge.
Boet efter Jackson har sagsøgt HBO for ikke færre end 658 mio. kroner, men den sag er endnu ikke afgjort.