Trailer: Captain Marvel og Co. kæmper for universet i ny trailer til "The Marvels"

Marvels næste storfilm fungerer som en fortsættelse til både "Captain Marvel", "WandaVision" og "Ms. Marvel".

Det næste kapitel i Marvels storstilede MCU-saga er biograffilmen "The Marvels", som lander i biograferne i november.

Og som titlen lægger op til, byder filmen på et gensyn med både Captain Marvel og Ms. Marvel, som slår sig sammen med "WandaVision"-heltinden Monica Rambeau i kampen for at redde universet.

SE OGSÅ: INTERVIEW MED MS. MARVEL-SKABEREN SANA AMANAT

Således følger filmen op på flere dinglende handlingstråde i Marvels enorme MCU-saga, og man skal helst have set både "Captain Marvel" og samtlige afsnit af "Ms. Marvel" og "WandaVision" for at kunne følge med.

Og eftersom Samuel L. Jackson også vender tilbage som Nick Fury, er det stensikkert også et must at se den dugfriske MCU-serie om ham: "Secret Invasion".

"The Marvels" er instrueret af Nia DaCosta, som lavede forrige års kritikerroste "Candyman"-reboot. DaCosta har også skrevet manuskriptet sammen med Megan McDonnell, Elissa Karasik og Zeb Wells.

Medmindre filmen påvirkes før målstregen af de igangværende Hollywood-strejker, så flyver "The Marvels" ind i de danske biografsale den 9. november, og den nyeste trailer kan ses her:

Kommentarer

Captain Marvel og Co. kæmper for universet i ny trailer til "The Marvels"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen