Trailer: Menneskeheden har brug for DIG i teaser-trailer til "Pacific Rim: Uprising"

Det er fire år siden, at menneskeheden ved hjælp af de enorme Jaeger-maskiner besejrede Kaiju-monstrene i action-fantasyfilmen "Pacific Rim", og nu er en fortsættelse på vej ledsaget af en teaser-trailer, der kan ses herunder.

Indtil videre er der ikke sluppet meget ud om filmens plot, men John Boyega ("Star Wars: The Force Awakens") spiller efter sigende Jake Pentecost, der er søn til Idris Elbas karakter fra originalen. 

Teaseren til "Pacific Rim: Uprising" fungerer som en rekrutteringsfilm, hvor Jaeger-programmet søger nye frivillige i bestræbelserne på endnu en gang at sikre menneskehedens overlevelse. Dette ved, at de bedste af de bedste piloter bemægtiger sig Jaeger-robotterne i kampen for frihed mod en ny, skrækindjagende trussel. 

Filmenes univers er oprindeligt skabt af "Pans labyrint"- og "Hellboy"-instruktøren Guillermo del Toro, og næste kapitel instrueres af Steven S. DeKnight med del Toro som producent.

"Pacific Rim: Uprising" får premiere til februar.

Kommentarer

Menneskeheden har brug for DIG i teaser-trailer til "Pacific Rim: Uprising"

  • 0

    Hvis jeg skal se filmen er det kun pga. Glados.

    MOVIE100021-07-17 14:10

  • 0

    Hvis jeg skal se filmen er det kun pga. MOVIE1000 kun skal se den pga. Glados.

    Kyllingebenet21-07-17 14:38

  • ★★★0

    Jeg skal kun se den hvis den deler vande, eller får gode anmeldelser.......eller dårlige! 

    T. Nielsen21-07-17 15:00

  • ★★2

    Jeg var enoooooormt skuffet over den første Pacific Rim. Kedede mig bravt.

    "Men, Johan! BATTLESHIP!!"

    Ja, kan godt forstå sammenligningen, idet begge film er store blockbuster-wannabes med overlagt fjollede udgangspunkter, men "Battleship" er seriøst en 100 gange sjovere og mere helstøbt film med et klarere glimt i øjet og mere charmerende karakterer!

    The Insider21-07-17 22:21

  • 0

    Men bruges der måske et skib som sværd i Battleship?

    Kyllingebenet21-07-17 22:23

  • ★★★0

    Det er sjovere at løbe direkte ind i en væg. Med bind for øjnene. 

    Babo21-07-17 22:30

  • ★★0

    Men bruges der måske et skib som sværd i Battleship?

    Nej, men Rihanna siger "mahalo motherfucker", mens hun skyder et rumvæsen i smadder med en kæmpekanon! Det er 30.000 gange federe, BASTA!! :-D

    The Insider23-07-17 00:42

Log ind for at deltage i diskussionen