Nummer 2:
What we saw
★★★★0- ★★★★2
Trap (2024)
Det er 20 år siden, at jeg sidst har set en M. Night Shyamalan film i biffen (The Village). Hans film har siden da været præget af en hel del nedture. Men med enkelte gode overraskelser – herunder den ganske glimrende Knock at the Cabin fra sidste år.
Trap er en god film at se i biografen på grund af dens location og musik. Størstedelen foregår under en koncert, hvor Shyamalan’s datter Saleka Shyamalan spiller popstjernen Lady Raven. Det er Saleka’s egen musik, hun spiller og synger. Og det er sgu’ ret fedt. Hele koncertdelen er desuden ret fascinerende lavet. Det ser meget troværdigt ud. Både det der foregår på scenen, publikums reaktioner, og ikke mindst spillet mellem far og datter.
Handlingen er uhyre simpel. En far (Cooper) er til koncerten med sin 12-årige datter, der er kæmpe fan af Lady Raven. Mens alle de vilde fans kun kigger op på scenen, bemærker Cooper, at der er overdrevent mange sikkerhedsfolk og politi til stede. Det viser sig nemlig, at der er en seriemorder til stede. Og koncerten er en fælde, som seriemorderen umuligt kan slippe ud af.
Man tænker hurtigt, at filmen kun kan ende på én måde. Men det gør den ikke uspændende. Tværtimod. Der er mange overraskende bump på vejen hen imod slutningen. Og så er Cooper en utrolig dragende person at se på. Det var foruroligende så meget, jeg kunne identificere mig med ham. Man kommer uvilkårligt til at spørge sig selv undervejs, hvilken side man holder med. Der er ingen tvivl om, hvem man BURDE holde med. Men gør man nu også det?
Det er ikke svært at finde plothuller eller ting, der forekommmer urealistiske. Men hey, det er en M. Night Shyamalan film. Så det er nok ikke der, at man bør hænge sin kritikkerhat.
Jeg er ikke sikker på, at filmen holder ved gensyn på en lille skærm. Men den skal klart ses igen. Oplevelsen i biffen kommer lige op på 5 stjerner.
★★★★★☆
★★★★★0Trap fandt jeg dybt forfærdelig (et fedt præmis der ikke rigtig bliver brugt til særlig meget), men nåede ikke Borderlands i biffen. Ser ellers gerne 2-5 film i træk med mit NF Unlimited abonnement, og har ikke helt samme issues som dig med at holde øjnene åbne.
David Lund 6-09-24 16:15
- ★★★★0
Ser ellers gerne 2-5 film i træk med mit NF Unlimited abonnement, og har ikke helt samme issues som dig med at holde øjnene åbne.
5 film i træk. Wauw! Det ville jeg aldrig kunne. Efter 2 film har jeg i den grad brug for at komme ud og røre kroppen.
Jeg ser heller aldrig mere end 2-3 afsnit i træk af en tv-serie, før jeg får brug for noget adspredelse.
- ★★★★★2
5 film i træk. Wauw! Det ville jeg aldrig kunne. Efter 2 film har jeg i den grad brug for at komme ud og røre kroppen.
Jeg ser heller aldrig mere end 2-3 afsnit i træk af en tv-serie, før jeg får brug for noget adspredelse.
Altså - den eneste grund til, at jeg ikke ser 6 film i træk, er fordi det ikke rigtigt kan lade sig gøre i de danske biografer =)
I Berlin så jeg engang 7 film på en dag. Men der skulle jeg også have sørget for at handle mad og drikke inden, da der ingen tid var mellem filmene.
David Lund 6-09-24 17:30
★★★★★★1Trap (2024)
Det er 20 år siden, at jeg sidst har set en M. Night Shyamalan film i biffen (The Village). Hans film har siden da været præget af en hel del nedture. Men med enkelte gode overraskelser – herunder den ganske glimrende Knock at the Cabin fra sidste år.
Trap er en god film at se i biografen på grund af dens location og musik. Størstedelen foregår under en koncert, hvor Shyamalan’s datter Saleka Shyamalan spiller popstjernen Lady Raven. Det er Saleka’s egen musik, hun spiller og synger. Og det er sgu’ ret fedt. Hele koncertdelen er desuden ret fascinerende lavet. Det ser meget troværdigt ud. Både det der foregår på scenen, publikums reaktioner, og ikke mindst spillet mellem far og datter.
Handlingen er uhyre simpel. En far (Cooper) er til koncerten med sin 12-årige datter, der er kæmpe fan af Lady Raven. Mens alle de vilde fans kun kigger op på scenen, bemærker Cooper, at der er overdrevent mange sikkerhedsfolk og politi til stede. Det viser sig nemlig, at der er en seriemorder til stede. Og koncerten er en fælde, som seriemorderen umuligt kan slippe ud af.
Man tænker hurtigt, at filmen kun kan ende på én måde. Men det gør den ikke uspændende. Tværtimod. Der er mange overraskende bump på vejen hen imod slutningen. Og så er Cooper en utrolig dragende person at se på. Det var foruroligende så meget, jeg kunne identificere mig med ham. Man kommer uvilkårligt til at spørge sig selv undervejs, hvilken side man holder med. Der er ingen tvivl om, hvem man BURDE holde med. Men gør man nu også det?
Det er ikke svært at finde plothuller eller ting, der forekommmer urealistiske. Men hey, det er en M. Night Shyamalan film. Så det er nok ikke der, at man bør hænge sin kritikkerhat.
Jeg er ikke sikker på, at filmen holder ved gensyn på en lille skærm. Men den skal klart ses igen. Oplevelsen i biffen kommer lige op på 5 stjerner.
★★★★★☆
Herligt - du har haft de positive briller på i biffen - ellers ikke voldsom stor ros de to film har fået.
Trap har dog 6/10 hos IMDb - så helt ringe kan den ikke være.
★★★★★0Altså - den eneste grund til, at jeg ikke ser 6 film i træk, er fordi det ikke rigtigt kan lade sig gøre i de danske biografer =)
Det er godt nok vildt. Har du ikke brug for at sluge og "bearbejde" efter hver film? :)
chandler75 6-09-24 17:48
★★★0Det er godt nok også ved at være mange år siden at jeg har set flere film i streg i biografen. Jeg har helt klart set 2 film i streg og måske har jeg også set 3 film i streg, men så er det også rekorden for mit vedkommende.
Ser man bort for det rent lavpraktiske i at jeg ganske enkelt ikke har tiden til at se så mange film i biografen, så går min grænse nok også ved 3 i streg. Også for at kunne have tid til at "bearbejde" hver film og en lille pause mellem hver film kunne også være rart.- ★★★★★0
Det er godt nok vildt. Har du ikke brug for at sluge og "bearbejde" efter hver film? :)
Jo da. Men det kan godt vente til senere. Jeg samler tankerne umiddelbart mellem filmene, skriver lidt noter hvis nødvendigt (de fleste genrefilm behøver dog ikke) og samler tankerne for dagens film senere og over de næste par dage. Under filmfestivalen i Berlin ser jeg gerne omkring 30 film på 5 dage, og synes da bestemt jeg har fint styr på dem efterfølgende.
David Lund 6-09-24 18:42
★★★★1Jo da. Men det kan godt vente til senere. Jeg samler tankerne umiddelbart mellem filmene, skriver lidt noter hvis nødvendigt (de fleste genrefilm behøver dog ikke) og samler tankerne for dagens film senere og over de næste par dage. Under filmfestivalen i Berlin ser jeg gerne omkring 30 film på 5 dage, og synes da bestemt jeg har fint styr på dem efterfølgende.
Delt op i "med Van Damme" og "uden Van Damme", de sidste får ikke så meget opmærksomhed, formoder jeg.
- ★★★★★1
Delt op i "med Van Damme" og "uden Van Damme", de sidste får ikke så meget opmærksomhed, formoder jeg.
Ikke nær så meget. Film får den opmærksom de fortjener. Det er klart =)
David Lund 6-09-24 19:01
0
Det er ikke svært at finde plothuller eller ting, der forekommmer urealistiske. Men hey, det er en M. Night Shyamalan film. Så det er nok ikke der, at man bør hænge sin kritikkerhat.
Hvis de gør filmen dårlig er det vel ikke vigtigt om det er Shyamalan der står bag. Han er vel ikke skånet for kritik. Jeg fandt den dårlig og ret ligegyldig. Selv The Happening vat bedre.
Mickey fra Øen 8-09-24 11:48
- ★★★★0
Hvis de gør filmen dårlig er det vel ikke vigtigt om det er Shyamalan der står bag. Han er vel ikke skånet for kritik.
Enig. Men det er jo altid en god idé med forventningsafstemning. Og man bør nok ikke forvente, at plottet i en Shyamalan film går op i en højere enhed.
Jeg fandt den dårlig og ret ligegyldig. Selv The Happening vat bedre.
Jeg tror, at den primære grund til at den fungerede for mig er, at jeg engagerede og identificerede mig 100% med hovedrollen. Hvis jeg havde syntes, at han var lige så irriterende som Glen Powell i Twisters, så ville min oplevelse garanteret have været lige omvendt.
- ★★★★★0
IDENTIFICEREDE DU DIG MED SERIEMORDEREN?!
David Lund 9-09-24 13:55
- ★★★★0
IDENTIFICEREDE DU DIG MED SERIEMORDEREN?!
Jeg kan godt se, hvordan det lyder. Ja og nej. Jeg identificerede mig med personen - ikke med seriemorderen. Man har jo ikke set ham udføre de ugerninger, der omtales. Så jeg dømmer ham primært ud fra det jeg ser - nemlig hans gode side.
- ★★★★★1
Jeg kan godt se, hvordan det lyder. Ja og nej. Jeg identificerede mig med personen - ikke med seriemorderen. Man har jo ikke set ham udføre de ugerninger, der omtales. Så jeg dømmer ham primært ud fra det jeg ser - nemlig hans gode side.
Fair nuff. Jeg så bare en chance til at skrive med all-caps, og tog den!
David Lund 9-09-24 16:39
- ★★★★★★1
The Ministry of Ungentlemanly Warfare
Krigsfilm løst baseret på virkelige hændelser.
Guy Richie er produktiv for tiden, og spytter film og serier ud, hvor gentleman ofte indgår i titlen.
Denne gang på den ikke helt så "gentleman" agtige måde.
Historien kort;
Tyskerne har held til at sænke en masse allierede skibe med deres u-både - så der skal gøres noget, hurtigt.
Til det formål henter man Gus March-Phillips (Henry Cavill) ind fra en fængselsdom og tilbyder ham jobbet at tilintetgøre tyskernes base, så der kan komme en pause i deres angreb.
Han samler en flok misfits, som alle har deres specialer indenfor krigsførelse - og så tager de afsted for at slå nogle slemme nazier ihjel.
Har man set noget lignende før? Klart - Inglourious Basterds havde en lignende besætning, dog langt mere sofistikeret - og med Christoph Waltz, som den helt geniale Hans Landa som modstander.
Richie forsøger sig med noget lignende, men det bliver aldrig på et niveau i nærheden. Men så gør Richie bare det han gør bedst - fuld smadder, uden at se sig tilbage.
Vi får desværre kun antydnngen af personlighederne på holdet, men pyt - det bliver aldrig helt kedeligt at se grumme nazister blive slagtet på opfindsomme og brutale måder.
Fin underholdning, som kunne have været genialt hvis manuskriptet var skrevet af Tarantino.
7/10
- ★★★★★0
The Ministry of Ungentlemanly Warfare
Krigsfilm løst baseret på virkelige hændelser.
Guy Richie er produktiv for tiden, og spytter film og serier ud, hvor gentleman ofte indgår i titlen.
Denne gang på den ikke helt så "gentleman" agtige måde.
Historien kort;
Tyskerne har held til at sænke en masse allierede skibe med deres u-både - så der skal gøres noget, hurtigt.
Til det formål henter man Gus March-Phillips (Henry Cavill) ind fra en fængselsdom og tilbyder ham jobbet at tilintetgøre tyskernes base, så der kan komme en pause i deres angreb.
Han samler en flok misfits, som alle har deres specialer indenfor krigsførelse - og så tager de afsted for at slå nogle slemme nazier ihjel.
Har man set noget lignende før? Klart - Inglourious Basterds havde en lignende besætning, dog langt mere sofistikeret - og med Christoph Waltz, som den helt geniale Hans Landa som modstander.
Richie forsøger sig med noget lignende, men det bliver aldrig på et niveau i nærheden. Men så gør Richie bare det han gør bedst - fuld smadder, uden at se sig tilbage.
Vi får desværre kun antydnngen af personlighederne på holdet, men pyt - det bliver aldrig helt kedeligt at se grumme nazister blive slagtet på opfindsomme og brutale måder.
Fin underholdning, som kunne have været genialt hvis manuskriptet var skrevet af Tarantino.
7/10
Hvis manus var skrevet af Tarantino den har vi jo det er Inglorious Basterds. Det her er nærmest temu udgaven af Inglorious Basterds.
The Ministry of Ungentlemanly Warfare
Yderst harmløs film, ganske munter karakter, hele teamet bruger dog aimbots det var nærmest komisk som de plaffer alle ned uden noget som helst besvær.
Till Sweiger er ikke nogen Hans Lada, men han kan sagtens være scary de gir ham blot ikke meget at arbejde med, men igen det heller ikke Inglorious basterds.
Baseret på rigtige karakter ku jeg læse mig til, men self. Guy ritchiet op tænker jeg.
Men vil man se en bunke nazister dræbt så får man det i den her film.
Den har dog sine moments og ja BJ Blazkowich (det ikke hans navn men ku ligeså godt ha været det) er klar en af dem, men Henry Cavill den mand kan dælme også charme.
Men ja yderst harmløs rabalder film, hvor folk aldrig rigtig er i fare.
- ★★★★1
Kinds of Kindness (2024)
Den ”skøre græker” Yorgos Lanthimos serverer her tre små historier på en lille time hver. Det er samme rollebesætning i alle tre dele (Jesse Plemons, Emma Stone, Willem Dafoe, Hong Chau, og Margaret Qualley). Men de spiller vidt forskellige roller i hvert ”afsnit”, og historierne har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Kun tematisk. Så man behøver ikke afsætte en hel aften til filmen. Den kan sagtens skæres over i tre bidder.
Jesse Plemons har hovedrollen i de to første fortællinger. Og han er ret så fantastisk i begge. I den første er han en mand, der er ansat i et firma ledet af Willem Dafoe. Hans job må siges at være temmelig specielt. Han skal udføre ”missioner”, som ikke umiddelbart giver nogen mening. Men en dag kommer hans moral og samvittighed i klemme. Og så går der næsten ”the Twilight Zone” i den.
I den næste er hans kone (Emma Stone) forsvundet og antaget død. Men så dukker hun op igen – måske. Jesse Plemons karakter er paranoid, og hvad der er virklighed, og hvad der er hans hjernespind, er ikke til at sige. Men det er i hvert fald ”far out”.
I den tredje historie følger vi Emma Stone, som forsøger at finde en kvinde der kan hele de døde. Hun er medlem af en mystisk kult, der dyrker sex og væske. Hvad de helt præcist vil med kvinden, får man ikke at vide. Men da Emma Stone kommer i unåde, bliver det ekstra vigtigt for hende at finde denne healer.
Der er mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret. Men det er altsammen herligt weird og dragende.
★★★★★☆
- ★★★★★★1
Kinds of Kindness (2024)
Den ”skøre græker” Yorgos Lanthimos serverer her tre små historier på en lille time hver. Det er samme rollebesætning i alle tre dele (Jesse Plemons, Emma Stone, Willem Dafoe, Hong Chau, og Margaret Qualley). Men de spiller vidt forskellige roller i hvert ”afsnit”, og historierne har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Kun tematisk. Så man behøver ikke afsætte en hel aften til filmen. Den kan sagtens skæres over i tre bidder.
Jesse Plemons har hovedrollen i de to første fortællinger. Og han er ret så fantastisk i begge. I den første er han en mand, der er ansat i et firma ledet af Willem Dafoe. Hans job må siges at være temmelig specielt. Han skal udføre ”missioner”, som ikke umiddelbart giver nogen mening. Men en dag kommer hans moral og samvittighed i klemme. Og så går der næsten ”the Twilight Zone” i den.
I den næste er hans kone (Emma Stone) forsvundet og antaget død. Men så dukker hun op igen – måske. Jesse Plemons karakter er paranoid, og hvad der er virklighed, og hvad der er hans hjernespind, er ikke til at sige. Men det er i hvert fald ”far out”.
I den tredje historie følger vi Emma Stone, som forsøger at finde en kvinde der kan hele de døde. Hun er medlem af en mystisk kult, der dyrker sex og væske. Hvad de helt præcist vil med kvinden, får man ikke at vide. Men da Emma Stone kommer i unåde, bliver det ekstra vigtigt for hende at finde denne healer.
Der er mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret. Men det er altsammen herligt weird og dragende.
★★★★★☆
Herligt at du vægter den pænt højt, men du var også, som jeg, stor fan af Lanthimos forrige - tror dog at jeg kommer til at se den uden min kone, som ikke var helt samme sted :-)
- ★★★★0
The Anderson Tapes
Lumet og Connery plejer ikke at være en dårlig kombination og det er heller ikke tilfældet her. Connery er dog for det meste lidt mere afdæmpet end man typisk ser ham.
Filmen handler om en pengeskabstyv der kommer ud af fængsel og nærmest øjeblikkeligt planlægger et ambitiøst kup, sammen med både nye og gamle forbrydervenner. Planlægningen af kuppet er med nutidens øjne solidt, men ikke specielt originalt. Alt er timet og tilrettelagt, som Egon Olsen ville sige, lige bortset fra den ene ting der måske kan vælte læsset.
Selvom kupdelen og sidehistorien om Andersons (Connery) kæreste ikke er det mest originale i verden, er der dog alligevel noget at komme efter. Over 50 år efter at alle taler om det på daglig basis, kommenterer Lumet i dén grad på overvågningssamfundet. Dét, kombineret med et herligt eksperimenterende score af Quincy Jones, giver filmen en let følelse af valid paranoia.
- ★★★★★★0
Har lige set "Hidden Figures". Det var velnok en dejlig film. Har den der ret færdige følelse i maven, over at det bare gik godt, og at the underdogs klarede den :)
- ★★★★★★1
The Beekeeper
Hvis man vil se Jason Statham sparke røv - på alt fra Navy Seals til specialagenter, næsten uden at få så meget som en skramme - og uanset antal, de dukker op i. Så er dette filmen man skal se.
Til gengæld bør man putte sin kritiske sans i skuffen imens, for logikken bliver sat på en hård prøve, ellers.
Historien er såmænd bygget på noget helt aktuelt - ældre kvinde udnyttes af onde hackere, som frarøver hende alle hendes penge - mens de skriger af grin og fejrer det.
Uheldigvis stjæler de ikke kun hendes penge - de tømmer samtidig en konto på et par milioner dollars - som hun bestyrer for en velgørenhedsorganisation. Det er mere end denne ældre kvinde kan bære ....
Uheldigvis for skurkene har damen en lejer - Adam Clay (Statham) - og han har andre færdigheder, end at passe de bier han avler. Han er tilfældigvis tidligere agent - altså den slags som ikke eksisterer, for de har et ekstra gear - og er bedre end alle andre.
Statham er ikke bare en dræbermaskine - han har også resourserne til at finde bagmændene, helt til toppen.
Det er en film helt uden hæmninger - Statham er mere maskine end menneske - og han stopper ikke for noget som helst!
Men det er bestemt også underholdende, selvom det bliver for dumt mod slutningen.
5/10
- ★★★★★★0
Den Grænseløse
Film nr 2, med Ulrich Thomsen i rollen som Carl Mørch - leder af afdeling Q, som opklarer de forbrydelser - primært mord som andre ikke har kunnet løse.
Denne gang er vi på Bornholm, hvor Mørch's kollega, Christian pludselig begår selvmord foran en masse kollegaer - men med Mørchs navn i håndfladen.
Christian har længe søgt Mørchs opmærksomhed - men har har negligeret ham. Nu tvinges han til at tage tilbage til Bornholm, hvor han har et par skelletter begravet.
Christian var igang med at opklare et mord på en ung kvinde, som var gravid og del af en mystisk sekt.
Sekten samt en besynderlig kunstner, ved navn SVK - er nogle af de elementer afdeling Q støder ind i.
Overordnet synes jeg Ulrich Thomsen ligner den martrede Carl Mørch, man kender fra bøgerne - og han gør det bestemt fint. Til gengæld er Assads rolle nærmest faded ud til tæt ved ingenting - og Rose er pludselig blevet en tuff cookie, nærmest uden skygge af den skizofreni som gør hendes karakter spændende.
Jeg synes stadig ikke det er lykkes at lave en god film om Afdeling Q - det er overfladisk spændende og visuelt fint nok. Der mangler bare charme og det spil personerne har med hinanden - som man oplever i bøgerne. Det var der trods alt mere af mens Nikolaj Lie Kaas spillede Mørch.
På grund af at det visuelle virkelig er i høj klasse hæver jeg den lige op på en lille
6/10
Og man bør nok ikke forvente, at plottet i en Shyamalan film går op i en højere enhed.
Det giver ikke en bedre film alligevel. Er den dårlig så er den dårlig. Jeg ved hvad du mener selvfølgelig.
Mickey fra Øen16-09-24 12:49