Et par korte betragtninger om de film, jeg har fået set de sidste par uger.
Først en masse horror.
En lille note – jeg har svært ved at vurdere mange af filmene, fordi de er ikke som sådan gode – men de er på ingen måde spild af tid. Og her giver jeg den ”objektive” karakter, og ikke for underholdningsværdi. Men
Censor, 7/10
En film om de censorer, der skulle se de såkaldte Video Nasties. Hovedpersonen er meget optaget af, at få fjernet alt det voldsomme i filmene (det er ikke rigtig film, de referer). Desuden forsvandt hendes søster, da hun var lille. Efter frigivelsen af en film med for råt indhold,s ker der et mord, og pressen mener, at mordet skete pga. filmen. Og efter hovedpersonen ser en film, der får hende til at tænke på sin lillesøster, går det mere og mere galt for hende.
Den starter utrolig godt, men den skifter lidt fokus fra hele video nasty-aspektet til en søgen efter lillesøsteren – og det er ærgerligt for det fungerer ikke helt så godt.
She Dies Tomorrow, 5/10
Denne er på kanten til at være horror – men den er også ret kedelig. Den starter godt, men ender virkelig ud i en tør omgang. Amy ved (eller tror hun ved), at hun skal dø i morgen. Til at starte med bliver hendes omgangskreds voldsomt irriteret, men hendes tanker smitter. Og det er faktisk det. Filmen misser en gylden chance for at være en filosofisk og eftertænksom filosoferen over døden – i stedet ender den med en kedelig omgang ingenting. Men flot lavet dog.
Smile, 5/10
Den starter utrolig godt, men den ender ud med at være ligesom de fleste andre af denne type ”besat”-horror. Ok jump-scares, ok soundtrack og alt det der – men desværre ikke mere.
Singapore Sling, 4/10
Så…ja? Hvordan fa’en forklarer man denne film? En mor og en datter har depraveret sex, er kannibaler, sadister – og den udspiller sig som en græsk tragedie til tider. Det er en ret vanvittig film, som bør ses, hvis man er til det meget bizzare.
Beware! Children at Play, 4/10
En Troma-film, så man skal selvfølgelig ikke forvente det helt store. Men den er ganske underholdende, og slutningen er intet mindre end episk!
Fatal Games, 4/10
Sportsstjernerne på en high school – og potentielt kommende olympister – bliver dræbt en efter en. Det er en meget typisk high school-slasher, som ikke rigtig byder på noget nyt eller spændende. Ikke forfærdelig, bare utrolig meget som alle de andre.
Spookies, 3/10
Noget vrøvl med en troldmand, et ouji-bræt, nogle mærkelige monstre og så videre. Den har egentlig potentiale med sin setting, men den er virkelig ikke god.
-----
Så har jeg fået set tre Paul Leni-stumfilm (eller - de er part-talkies):
- The Cat and the Canary, 8/10
- The Last Warning, 7/10
- The Man Who Laughs, 9/10
De får lige en fælles-kommentar: de har alle tre en fantastisk produktion, og mens The Last Warning bliver til tider en smule fjollet, så er de alle tre rigtig gode. Især The Man Who Laughs, som er et fantastisk melodrama. De er teknisk set ikke tysk expressionisme, eftersom de er lavet i USA – men de har alle trækkende, men med et Hollywood-budget.
----
Det er også blevet til de tre polske science-fiction film af Piotr Szulkin i The End of Civilization-boksen. Historierne er alle satire og allegorier over forskellige aspekter af det polske samfund i 80’erne. De er absolut værd at se – og selvom stilen er meget DIY og lav-budet-agtigt, så virker det fint. Det er egentlig ikke noget specielt de film at gøre, det er stilen fra Østeuropa i 70’erne og 80’erne. Men alle tre film giver jeg 7/10
----
Minsandten om det ikke også er blevet til noget martial arts:
New Nork Ninja, 5/10
Historien bag filmen er ret sjov: den blev aldrig udgivet i 1984, havde ikke rigtig noget budget og blev for det meste filmet uden tilladelse rundt omkring i New York. I 2021 blev optagelserne genfundet – men uden lyd og manuskript. Så alt er dubbet uden de faktisk vidste, hvad der blev sagt. Men – det er også en ok vigilante-film, som bestemt er værd at se.
Lady Reporter, 5/10
Cynthia Rothrock er undercover-agent i Hong Kong og sparker røv – mere behøves man ikke J - det er en relativ run of the mill-kung fu, men ganske underholdende.
The Magic Crystal, 5/10
En dreng bliver ven med en magisk crystal, der kan lave alt muligt mærkeligt. Alt imens leder Richard Norton efter den, mens Cyntha Rothrock og Andy Lau skal beskytte de involverede personer. Historien er afsindig fjollet, og det er lige blanding typisk børne sci-fi fra 80’erne og god kung-fu. Den er bestemt værd at se – og det er altid værd at se en film, hvor Norton og Rothrock krydser klinger.
----
Og så en mere:
Daughter of the Nile, 7/10
Guderne skal vide, at verden savner en del af Hou Hsiao-Hsiens film. I stedet må vi ”nøjes” med film som Daughter of the Nile. Det er bestemt ikke en dårlig film. Lin skal holde sammen på familien med en død mor og bror, en kriminel storebror og en far, der aldrig er hjemme og en tween-lillesøster, der stjæler.
----
Til sidst – kronen i min filmsamling:
The Man Who Saves the World – aka Turkish Star Wars, 1/10
Der er vel ikke så meget at sige her. På alle måder en rigtig dårlig film. Men det er utroligt sjovt at se sådan noget bras med Indiana Jones og Star Wars-soundtrack! Og kung-fu og træningssekvens og fuldstændig mærkelig dialog og vrøvlet historie…
