Trailer: Første kig på de-aged Tom Hanks og Robin Wright i traileren til "Here"

Filmen følger parret over otte årtier.

De-aging – hvor skuespillere bliver gjort yngre på det store lærred ved hjælp af digital teknologi – har tidligere fået en blandet modtagelse med film som "The Irishman" og "Indiana Jones and the Dial of Destiny", hvor hhv. Robert De Niro og Harrison Ford kunne ses i årtier yngre udgaver.

Nu er turen så kommet til Tom Hanks og Robin Wright, som spiller et par i Robert Zemeckis' seneste film, "Here", hvor de tre filmfolk slår pjalterne sammen for første gang siden "Forrest Gump" fra 1994.

Se også: Se traileren til Indiens "Forrest Gump"-remake: "Laal Singh Chaddha"

Filmen følger parret igennem otte årtier, og den særlige gimmick er, at hele filmen foregår i samme hus, og at kameraet aldrig bevæger sig: Hele filmen ses fra samme synsvinkel i 104 minutter.

"Det enkelte perspektiv ændrer sig ikke, men det gør alt omkring det," forklarer Zemeckis til Variety og tilføjer, at det kun fungerer, fordi præstationerne er så gode: "Både Tom og Robin forstod med det samme, at 'Okay, vi er nødt til at gå tilbage og kanalisere, hvordan vi var for 50 år siden eller 40 år siden.'"

Tjek traileren herunder og bedøm selv, om Tom Hanks og Robin Wright er sluppet bedre fra de-aging-processen end tidligere forsøg:

Kommentarer

Første kig på de-aged Tom Hanks og Robin Wright i traileren til "Here"

  • 0

    Det er en ualmindelig dejlig trailer!

    Jeg er spændt på om filmen kan leve op til den. 

    Høegh28-06-24 12:14

  • ★★★★★0

    Fedt koncept, men Damm det blir virkelig også en film der sætter de-age tech på prøve, når det nærmest er front and center gennem stor del af filmen. Ser bedre ud end The Irishman men der er stadigvæk øjnene den del har de ikke nailet endnu, især tydelig i closeup i traileren Og stemmen hvis man skal sælge unge hanks sku han nok også lyde yngrer.

    Blir spændende at se, det færdige resultat uanset.

    Med alt det sagt ser nu sød ud.

    Elwood28-06-24 12:59

  • 0

    De-agingen er ikke lige god alle steder. Men hvis filmen er god og skuespillet er godt, så plejer jeg godt at kunne abstrahere fra det. 

    Høegh28-06-24 13:04

  • ★★★★★★0

    I The Irishman - som er en fremragende film- fungerede det ikke, fordi De Niro bevægede som den ældre herre end nu er.

    Så jeg tænker, at det bliver meget bedre her.

    Guldager28-06-24 13:25

  • ★★★★★2

    L.A. Noire 2 ser sgu okay ud.

    The Insider28-06-24 13:28

  • ★★★★★1

    L.A. Noire 2 ser sgu okay ud.

    X (Doubt)

    Elwood28-06-24 13:43

  • ★★★0

    Får lidt wibes fra A Ghost Story, 2017

    Gormanden28-06-24 20:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen