Anmeldelse: Munken
Bemærkelsesværdig fortælling om flugten fra livet i hamsterhjulet farer vild i sit eget materiale.
Hvad sker der, når hamsterhjulet bliver et guldbur? Dem, der har siddet fast i netop dét, har formentlig ladet sig friste af tanken om at skide det hele et stykke. Give slip på hverdagens forpligtelser. Bare smutte langt væk og ikke se sig tilbage. Tankeeksperimentet er fascinerende. Men størstedelen når aldrig så langt. Derfor er det også det mere interessant, når dokumentarist- og ægteparret Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen med "Munken" kommer på sporet af én, som vitterligt har lagt sit gamle liv bag sig.
Da Jargil og Jepsen eftersøger de mennesker, der har truffet et radikalt livsvalg, falder de over Jan Hansen. En tidligere anerkendt og kontroversiel HIV-forsker, som havde alt det, et moderne menneske sukker efter. Mere end gang i karrieren, en smuk kone og en lille søn. Pludseligt trækker han stikket og bliver skovmunk i Sri Lanka. Til stor chok for sin familie, måske knapt så meget sine nærmeste kollegaer. Udover sin YouTube-kanal med mere end 100.000 følgere, holder Hansen sig langt væk fra verden. Og dér har han fra filmens begyndelse opholdt i mere end 17 år. Dokumentaristerne følger Jan Hansen i to uger, hvor de graver i hans fortid og vil skabe en følelsesmæssig forbindelse og pay off til publikum. Den tilgang skaber i stedet splid mellem filmholdet og den excentriske skovmunk, og projektet lægges i graven. Da det graves frem fire år senere, efter at sønnen kontakter dem, ændrer fortællingen karakter.
Fire år går der fra at optagelserne stoppes og til, at de tages op igen. Det ville næsten være synd at afsløre det mærkværdige skifte, og hvorfor Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen vælger at rejse ind i mørkets hjerte i Sri Lankas skove og Jan Hansens baggrund igen.
Nu er det langt fra usædvanligt, at dokumentarfilm kan være en løbende og mangeårig proces. Gode skud og udtalelser er i højere grad end spillefilm overladt til tilfældighederne, og dokumentarer skabes typisk på baggrund af det materiale, der enten fås i kassen eller opsamles i arkivmateriale. Mysteriet om Jan Hansen som titelkarakter er omdrejningspunktet i stil med de fantaster og afvigere, som Werner Herzog altid har været optaget af.
Men "Munken" forvandler sig aldrig til "Grizzly Man". At historien tager en radikal drejning undervejs er potentielt interessant som meta-refleksion om livets uransagelige veje. Men med skiftet farer Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen vild. Karismatiske Jan Hansen er et mysterium ud fra et moderne vestlig perspektiv, fordi han tager et opgør med rotteræset og bliver skovmunk. Og dét, der reelt er spændende. I at flytte fokus tematisk fra undersøgelsen af dét valg, til et talking heads portræt baseret på interviews fra familie og venner, klippet sammen med arkivmateriale fra Hansen, kommer vi ikke tættere bevæggrundene. Trådene knyttes simpelthen ikke stærkt nok sammen, tonerne harmonerer ikke. Mysteriet fastholdes, men som ubekendt faktor, når "Munken" ender med at handle om en søns forhold til sin far. Påfaldende, da forsøget på at skabe et følelsesmæssigt pay off var stridspunktet mellem filmskaberne og Hansen i den indledende fase.
"Munken" er fra start et altid aktuelt portræt af lysten til at bryde ud af hamsterhjulet, med skovmunk Jan Hansen som noget af et scoop. Undervejs ændrer dokumentaren sig. Dog ikke til det bedre og potentialet mistes et sted i junglen.
"Munken" har dansk biografpremiere 21. september.