Anmeldelse: Night Swim

Gyset udvandes i "Night Swim".

Gysergenren har vist os, at alt kan være forbandet og have et mørke hvilende over sig. Dukker, huse, senge. Ja, selv køleskabe. Der er ikke den ting i filmhistorien, der ikke kan være hjemsøgt. Slaglinjen på "Dødens gab 2" lød: "Lige som da du troede, at det var sikkert at gå tilbage i vandet igen". Sådan kunne "Night Swim" godt sælge sig selv, eller rettere: sådan ville den ønske, den havde solgt selv bedre.

Familien Waller er netop flyttet ind i et nyt hus med tilhørende swimmingpool. Far Ray er tidligere baseballstjerne og drømmer om at vende tilbage til sporten en dag. Men han må genoptrænes først, og svømning er lige dét, der skal til. Samtidig er vandet jo dejligt at plaske rundt i for ungerne Izzy og Elliott. Men Rays kone, Eve, føler, at der er noget mørkt til stede i huset. Måske det har noget med den ellers idylliske svømmepøl at gøre.

Produktionsselskabet Blumhouse har indenfor de sidste femten år opbygget et ry i Hollywood som ét af de meste succesfulde selskaber inden for gyser-genren. Med film-franchises som "Sinister", "Insidious" og senest "Five Nights at Freddy’s" har Jason Blumhouse skabt økonomiske billige og effektive gys til masserne. Billetterne bliver solgt, men kvaliteten er svingende. For øjeblikket går deres nyeste film, "Imaginary", i de amerikanske biografer og har fået rædselsfulde anmeldelser. Vi får den dog ikke at se i de danske biografer. Måske skulle "Night Swim" også været rygsvømmet forbi de danske biografsale, for uhyggen siver hurtigt ud af afløbet.

Alt kan være hjemsøgt. Fair nok præmis. Men dermed ikke sagt, at alt bør være hjemsøgt. Filmen er baseret på en effektiv kortfilm fra 2014, der bestemt havde sine momenter. Historien kan dog ikke bære en hel spillefilmslængde, og trækkes i langdrag. Når så rækken af jumpscares kommer rendende – og tro mig, de kommer i hobetal – synes det aldrig overraskende eller indlevende. Visse veludførte sekvenser under overfladen er skam effektive. Men man kan forudse hver eneste chokeffekt komme fra vandkanten. Selve mysteriet om, hvad der er sket omkring det hjemsøgte bassin er uinteressant Der leveres ikke optimale klimaks, man kunne ønske sig. En indlevende historie burde dukke op til overflade, men filmen forbliver van(d)vittig tomt.

Skuespillet er endnu en faktor, der kunne have fungeret bedre. Wyatt Russell er stereotypen på en washed up sportsstjerne og er mere irriterende end sympatisk. Hvorfor Oscar-nominerede Kerry Condon fra "The Banshees of Inisherin" har valgt at padle med er filmens største gåde. Den irske skuespillerinde virker også som, at hun går i søvne det meste af filmen. Børnene bliver aldrig mere end endimensionelle skabeloner af genrens børneroller.

Man behøver i den grad ikke hoppe i svømmepølen med "Night Swim". Det er en uengarende og kedsommelig affære. Første akt er lang og tør og skuespillerne udvikler sig aldrig til mere end stereotyper. Visse velproducerede optagelser under vand, tilsat skummel musik trækker mod overfladen, men uhyggen udebliver og selve mysteriet forløses aldrig.

"Night Swim" har dansk biografpremiere 14. marts.