Trailer: Ny trailer til "Godzilla"-serie med Kurt Russell

Både Kurt Russell og hans søn, Wyatt, medvirker i den ambitiøse monsterserie.

Her godt en måned efter vi fik den første teaser, har Apple frigivet den første lange, actionfyldte trailer til serien "Monarch: Legacy of Monsters", som udfolder sig inden for det såkaldte Monsterverse, der blev kickstartet i 2014 med Gareth Edwards' spillefilm, "Godzilla".

Senere har franchisen givet os bl.a. "Kong: Skull Island" og "Godzilla II: King of the Monsters", og i "Monarch: Legacy of Monsters" støder vi nok en gang på gigantiske monstre og menige mennesker, der forsøger at forstå eller bekæmpe de enorme krabater.

Se også: Nu er den her endelig! Traileren til Tommy Wiseaus længe ventede hajfilm: "Big Shark"

Et af de mennesker spilles af Kurt Russell, som spiller soldaten Lee Shaw, der har et indgående kendskab til Godzilla og Co.

Kurt Russells søn, Wyatt, spiller Shaw i 1950'erne, som en stor del af serien udfolder sig i.

"Monarch: Legacy of Monsters" er en miniserie på i alt 10 afsnit, hvor de to første episoder lanceres på Apple+ den 17. november. Se den nye trailer herunder:

Kommentarer

Ny trailer til "Godzilla"-serie med Kurt Russell

  • 0

    Please vær i stil med Godzilla 2014, please vær i stil med Godzilla 2014. 

    For efterfølgerne var gedigne stinkere. Godzilla 2014 er til gengæld en af mine yndlings-monsterfilm. 

    steadi15-10-23 11:40

  • 1

    Jeg var nu også ret glad for Kong: Skull Island :)

    Nexiz17-10-23 04:50

  • 1

    Jeg var nu også ret glad for Kong: Skull Island :)

    Skull Island var egentlig ok, sådan set for sig selv. Men Godzilla 2, eller hvad den nu hedder, nøj, for en tarvelig omgang :)

    steadi17-10-23 09:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen