Du har så absolut ret i, at transkønnede stadigvæk bliver udsat for diskrimination og undertrykkelse både i Danmark og i de fleste andre lande, hvilket også er logisk nok eftersom, at den grupering var dem der senest blev en del af det fælles LGBT-miljø. Så hvor man både hvad angår bøsser, lesbiske og biseksuelle er langt mere fremme i skoene hvad angår accept, inklusion og samme rettigheder, ja så halter den transkønnede del af miljøet stadig et godt stykke efter desværre, hvilket der i min optik selvfølgelig skal laves om på.
Det kan vi så være enige i :)
I forhold til Danmark, går kritikken især på to hovedpunkter.
Ikke-akut, invasiv og irreversibel kirurgisk og hormonel behandling for at få børn til at passe ind i den binære kønsopfattelse. Ofte uden ordentlig rådgivning af forældrene.
Amnesty udgav sidste år en rapport der omhandler disse forhold i Danmark og Tyskland:
amnesty.dk/media/3078/first-do-no-harm.pdf
Det andet punkt handler om at man har haft en tildens til at behandle trans seksuelle og interkøn som psykisk syge, der skal igennem en længere udredning for at få adgang til hormonbehandling og kønsrettende kirurgiske indgreb.
Men når det så er sagt, er jeg bestemt ikke enig i måden den kamp bliver udkæmpet på, dvs. hvor man tromler hen over alt og alle der måtte have et andet syn på tingene, eller når man laver stunts som det Mix-festivallen lige har gjort, eller som vi ser det i USA og Canada, hvor man vil tvinge et regelsæt ned over den brede befolkning der medfører bødestraf og i værste tilfælde fængselstraf, hvis man nægter at bruge de 72 forskellige stedord/kønsidentiteter, som en del af LGBT-miljøet identificerer sig som og hvor de transkønnede også indgår.
Den meget aggressive og diktatoriske fremfærd ser jeg ikke som løsningen på de problemer som stadig søges at blive løst men derimod, at det er med til at skabe flere problemer og mere splid.
Vi har haft debatten før i Den betændte politiske tråd. Nu er det efterhånden blevet lidt rusten for mig, men som jeg husker det, handler det i Canada om at anerkende rettigheder i forhold til transeksuelle og interkønede.
Sådan en som Jordan Peterson vil gerne gøre det til et spørgsmål om ytringsfrihed, men syntes ikke jeg har set nogle eksemper på at ytringsfriheden er under pres på det område.
Det virker mere på mig som om en manglende accept og tolerance af at der er mere end to køn.
Jeg er ikke lige sikker på om der er 72 køn. Det er nok nærmere et spektrum med mange køn imellem mand og kvinde.
Men efter hvad jeg har læst, skulle det være flere end man lige regner med.
Efter hvad jeg har læst, så mange som 1%, men mange bliver jo presset ind i de vante binære kønsmønstre.
I sidste ende handler det vel om at anerkende andre menneskers ret til at være dem de er og blive respekteret som sådan.
Jeg synes ikke, at man bør være bekymrede for om heteroseksuelle spiller transkønnede roller men i stedet være stolte af de roller og film der har været (som i øvrigt har behandlet deres karakterer med respekt, troværdighed og nuancer), som ud over at vinde flere priser og dermed en masse opmærksomhed også har været med til netop at synliggøre den transkønnede del af miljøet på en positiv måde.
Det giver heller ingen mening at give en transkønned person en rolle, hvis vedkommende er en piv ringe skuespiller eller stadig har så stort et maskulint eller feminint udtryk over sig at troværdigheden ryger ud af vinduet, hvis de skulle forsøge at overbevise tilskueren om at de spillede en rolle, der var modsat deres nuværende køn.
Ja, og jeg kan også godt se det problemtiske i det.
Jeg ser det som om festivalen gerne vil sætte fokus på at transeksuelle har svært ved at få den slags roller og at det ender med at ciskønnede kommer til at spille disse, måske stereotype roller.
Hvis det i forvejen er en gruppe der føler sig undertrykt, kan der måske være en tildens til at de er mere følsomme end hvad godt er.
Jeg ser det som om at de vil sende et politisk signal.