"District 9"-fortsættelse er på vej

Det gamle hold er samlet for at fortsætte historien fra 2009-hittet.

Efter mere end et årtis rygter og skriverier forlyder det nu fra hestens mule, at Neill Blomkamp planlægger en efterfølger til "District 9", instruktørens debutfilm fra 2009.

Sydafrikanske Blomkamp skriver således på sin Twitter-profil, at der arbejdes på manuskriptet til "District 10", og at filmen er på vej.

Foruden Blomkamp selv bliver drejebogen desuden skrevet af instruktørens kone, Terri Tatchell, der også var med til at skrive "District 9", og Sharlto Copley, som spillede hovedrollen i den første film.

Læs også: Se "District 9"-instruktøren Neill Blomkamps nye sci-fi-film – helt gratis!

Projektet har som nævnt været længe undervejs. Allerede tilbage i 2010 snakkede Copley om filmen, som han anslog ville skyde produktionen i gang omkring 2012. Det viste sig sidenhen ikke at holde stik.

Neill Blomkamp præsenterede for nylig sit næste projekt, der i smug er blevet til under coronakrisen. "Demonic" bliver titlen på gyserfilmen, som instruktøren lige nu er i færd med at lave distributionsaftaler om.

Kommentarer

"District 9"-fortsættelse er på vej

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen