Fans genskaber "The Batman"-trailer med LEGO!

Alt er super duper i den alternative udgave af traileren til den kommende film om flagermusmanden.

En gruppe særdeles passionerede og ihærdige fans - anført af youtuberen Joebor1777 - har brugt oceaner af tid på at genskabe traileren til Matt Reeves' meget imødesete "The Batman" ved hjælp af LEGO-klodser. Det imponerende resultat kan opleves på klo(d)s hold herunder.

Den detaljerede trailer benytter sig af Nirvanas "Something in the Way" til at sætte stemningen - akkurat som i den oprindelige version, hvor Robert Pattinson debuterer i rollen som den kappeklædte korsfarer.

Hvorvidt den dedikerede gruppe af fans overvejer at genskabe hele filmen i LEGO, må tiden vise, men "The Batman" får under alle omstændigheder premiere 4. marts 2022.

Kommentarer

Fans genskaber "The Batman"-trailer med LEGO!

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen