Nostalgi: Netflix udgiver "Stranger Things"-mobilspil i retrostil

Præcis som i serien er der dømt 80'er-nostalgi i spillet, som er baseret på karaktererne og de overnaturlige hændelser i byen Hawkins.

For yderligere at promovere anden sæson af den umådeligt populære serie "Stranger Things" har Netflix udgivet et mobilspil i retrostil, der vækker mindelser om de gamle arkade-maskiner og de første "Legend of Zelda"-spil fra 1980-erne. 

I "Stranger Things: The Game", der allerede nu kan hentes til mobilen ganske gratis, får spilleren mulighed for at udforske diverse locations i byen Hawkins, som danner ramme om serien.

Spillet følger i store træk historien fra første sæson og byder på seks "dungeons" samt syv spilbare figurer, der hver har unikke evner, som skal benyttes, når der skal løses gåder, indsamles eggos og bekæmpes fjender i eksempelvis Mirkwood Forest og Hawkins Lab. Til eksempel slår Chief Hopper en proper næve, mens Lucas med hjælp fra sin slangebøsse kan ramme objekter på lang afstand.

Anden sæson af "Stranger Things" får premiere på Netflix 27. oktober, og mindst to sæsoner derudover er i støbeskeen.

Spillet kan downloades fra Apples App Store til iPhone og iPad of fra Google Play til Android-enheder. Herunder kan man se traileren til spillet:

Kommentarer

Nostalgi: Netflix udgiver "Stranger Things"-mobilspil i retrostil

Log ind for at deltage i diskussionen