Det bliver ren hygge at se den serie :)
Tom Hiddleston møder Owen Wilson i første klip fra Marvels "Loki"
Wilson spiller en vis agent Mobius i serien om Thors intrigante og snedige halvbror.
Disney har frigivet et splinternyt klip fra studiets kommende MCU-serie, "Loki", og det kan ses herunder.
I klippet bliver vi introduceret for agenten Mobius – spillet af Owen Wilson – der møder Tom Hiddlestons Loki i en elevator. Mobius arbejder for den mystiske organisation Time Variance Authority, og agenten forsøger med list at få halvgudens tunge på gled.
Kemien mellem de to stjerner lader til at være i top i den nye serie, hvor fortidens Loki har fået fat i den såkaldte tesseract-terning og dermed kan bevæge sig ind i andre tidslinjer/dimensioner.
Hvordan det hele spænder af, bliver vi klogere på, når "Loki" får premiere på Disney+ den 9. juni.