Anmeldelse: Kandis for livet
Mageløst portræt af dansktoporkestret Kandis og kultdyrkende fangruppe bag er rendyrket livsbekræftelse.
Smag på den. Dansktoppen. Stegt flæsk med persillesauce, overkogte rosenkål, dyrlægens natmad. Bismagen er overhældt med brun sovs i en sådan grad, at det ikke falder lige solidt i alles kostpyramide. Efter 32 år på toppen af den blødere danske hitmusik vil en stor andel muligvis have den mening om Kandis, at de er mere røvballe end mesterlige musikere. Uden at kunne nævne bare ét nummer. Selv samme gruppe musikkendere ved sikkert heller ikke, at Kandis har en loyal og særegen fanskare, der dyrker frontmand og forsanger Johnny Hansen, som var han David Gahan fra Depeche Mode. Efter at have set "Kandis for livet" er det ærligt talt svært at fortænke kultdyrkelsen af dansktopbandet.
Til forskel fra sin britiske kollega møder Johnny Hansen sine fans i øjenhøjde. Helt bogstaveligt, da Kandis gør en dyd ud af at møde og tale med publikum og fans før og efter de typisk 200 til 300 koncerter om året. Netop på grund af bandets publikumsnære forhold er fankulturen om Hansen & Co. intim og uden filter. I "Kandis for livet" møder vi en håndfuld af de fans, der på hver deres måde har musikken helt inde på livet. Og taget musikken med sig i livsforandrende episoder, når de sjælesøgende Kandis-elskere blotter deres inderste foran kameraet.
Instruktør Jesper Dalgaard må være én af de mest tillidsvækkende filmskabere på denne jord. At den 32-årige filmskaber med sin første dokumentar i spillefilmslængde nysgerrigt lykkes med at åbne op for sluserne for dybt personlige og sårbare livsfortællinger fra vidt forskellige mennesker, der har fundet en klippe i rummelige Kandis Johnny at læne sig op ad, er et filmisk mirakel. Bag den muntre musik gemmer sig nemlig også et tekstunivers med død og sorg, som sætter ord på livets realiteter, skæbnerne finder sig selv i, og som spejler sig i Johnny Hansens egen personlige tragedie.
Ved første øjekast falder det nemt for at sætte eksistenserne i bås. Ja, endda latterliggøre dem – det ligger simpelthen lige til højrebenet at fremstille fansene som landsbytosser eller værre. Dalgaards projekt er dog langt fra at udstille, men empatisk og sympatisk at grave et spadestik dybere ned i de nok stille, men farverige og, viser det sig, elskelige eksistenser. Fra at være et på overfladen konventionelt portræt af et af landets afgjort mest stabile og succesfulde bands balancerer "Kandis for livet" over i portrætter bag den familie-fankultur, som skaber miljøet omkring Kandis.
Og hvilket persongalleri, der alle har Kandis som omdrejningspunkt for deres egne dybt rørende og dragende skæbnefortællinger. Fra den småforelskede fangirl, som skriver erotisk fanfiction om Johnny. Førtidspensionisten, der ikke nænner at skille sig af med sin afdøde mors efterladenskaber og ender på en dannelsesrejse væk fra sorgbehandling. Den ældre mand, som er i dyb, dyb sorg over sin kones død. Teenageren, der traumatiseres så voldsomt af sin fars død, at han intet kan huske fra lange perioder af sin barndom. Og ikke mindst den tidligere kriminelle mand, der under et selvmordsforsøg praktisk talt reddes af sangen "Hotel Himlen". Når han til sit bryllup overraskes af Johnny Hansen, der dukker op og spiller sangen, går det – i øvrigt symptomatisk for hele filmen – direkte i hjerte og tårekanaler. Portrætter, der alle er fortalt med så høj filmisk, nænsomt poetisk, medmenneskelig og humoristisk kvalitet, at de sagtens kunne være endt som selvstændige film. I forståelsen af Kandis og fankulturen dykker Jesper Dalgaard ned i mørket bag overfladen og brobygger ikke kun mellem mennesker, men byder op til overraskende livsbekræftende kædedans, alle bør springe op til. Kandis-fans eller ej.
Jesper Dalgaard har begået et mageløst portræt af ikke alene dansktop-orkestret Kandis og frontmanden Johnny Hansen, men også af den loyale fangruppe bag. Kærligt livsbekræftende og overraskende rørende trænger vi under huden på umage eksistenser, der spejler universelle menneskelige værdier og skæbnefortællinger og samtidig dækker et komplekst spektrum over temaer om outsiders og ikondyrkelse.
Se Moovy TV's "Kandis for livet"-interview med Johnny Hansen og Jesper Dalgaard: