Sateme rart at se alle disse anmeldelser! Den eneste grund jeg kan se til, at Moovy skulle fejle i forhold til andre sites med dårligere håndværk og anmeldere skulle være manglende aktivitet i forhold til konkurrenterne - så det er lækkert at se det her!
Ugens premierefilm
Hele seks dugfriske anmeldelser af ugens premierefilm er klar til de gæve biografgængere. Der er alt fra tåkrummende dansk komedie til fransk thriller. Spørgsmålet er naturligvis: Hvilke skal du se - og hvilke skal du undgå for enhver pris?
Læs mere om ugens premierefilm her:
"Klovn Forever": "Det ville være synd at sige, at 'Klovn Forever' viser nye sider af Casper og Frank. I hvert fald hvis vi ser bort fra synet af Caspers stive lem."
"Dope": "'Dope' forsøger formentlig at fremprovokere en diskussion om dikotomien mellem sociale forventninger og retten til at være, hvem man vil – uanset race. Det seriøse emne drukner dog i muntre, popkulturelle referencer og spøjse figurer."
"The Gift": "Hvordan kan det så være, at 'The Gift', trods de mange klichéer, alligevel er anbefalelsesværdig? Svaret er sådan set enkelt: Godt håndværk."
"Den franske forbindelse": "'Den franske forbindelse' er en gedigent fortalt film, omend den ikke bringer noget nyt til hverken gangster- eller thrillergenren. Det ændrer dog ikke ved, at frontfiguren yder en blændende skuespilpræstation, som i sig selv er nok til at gå ind og se den."
"Corn Island": "Tidens foranderlige tand er ikke til at komme uden om, hvor banalt det end kan lyde. 'Corn Island' ophæver imidlertid banaliteten i mødet mellem hverdagslig realisme og livsvisdom, hvilket skaber en hypnotisk tilstand af sindig poesi."
"Kajaki": "Det er fuldstændigt umuligt ikke at lade sig rive med af den neglebidende intensitet i 'Kajaki', vel at mærke uden at der bliver affyret skud i kampens egentlige hede - i det tætpakkede minefelt."
Se alle ugens nye film her.