Haha. 'Alien: Covenant' lyder bare værre og værre jo tættere vi kommer på premieren... Dang, jeg hader James Franco...
"Alien"-overraskelse: James Franco er med ombord på "Covenant"
I forbindelse med "Prometheus" var der mange ting, som blev holdt hemmelige op til filmens premiere. Det samme tyder på at være tilfældet med dens opfølger, "Alien: Covenant".
For ifølge fansiden AVPGalaxy har ingen ringere end James Franco booket billet til rummet, hvor han i næste års "Alien"-film indtager rollen som Branson, hovedrolleindehaver Katherine Waterstons mand og samtidig styrmand på rumskibet Covenant.
Skuespillerens agent tilbød ham oprindeligt hovedrollen i Shane Blacks kommende "Predator"-reboot, men den ellers allestedsnærværende Franco takkede nej. Rollen er i stedet endt hos "Narcos"-skuespilleren Boyd Holbrook.
Holder rygtet stik, vil det betyde, at James Franco forenes med sin gode ven ud i stenerkomedier, Danny McBride, som også er med i Ridley Scotts film. Mon de har smuglet noget røgelse med i rummet?