Men han har selv kun skrevet 1 god film af de Chucky film....
Chuckys skaber er utilfreds med "Barneleg"-remake: "Jeg er fucking såret"
Don Mancini er meget utilfreds med, at folkene bag den nye "Barneleg" slet ikke bad om input til det kommende gyser-remake.
Mancini har faktisk skrevet alle syv(!) film omkring den besatte, brutale Chucky-dukke – lige fra den oprindelige "Barneleg" (på engelsk: "Child's Play") fra 1988 til de to seneste film i horror-franchisen, "Curse of Chucky" (2013) og "Cult of Chucky" (2017), som Mancini også instruerede.
Se også: Se den nye Chucky i første billede fra "Child's Play"-remake
Et remake af "Barneleg" udkommer næste år, men Mancini er ikke med om bord denne gang – MGM var nemlig kun interesserede i at hyre ham som executive producer, så de kunne smække hans navn på plakaten.
"Selvfølgelig sårer det mig," siger Mancini til podcasten Post Mortem. "Du ved... jeg havde lige lavet to film [med Chucky], som begge ligger på 83% på Rotten Tomatoes. De udkom ikke i biografen, men de fik gode anmeldelser.
Og jeg skabte figuren og plejede franchisen i tre fucking årtier. Så når nogen siger 'vi vil gerne have dit navn på plakaten', så var det svært ikke at føle, at de talte ned til mig. De ville have min velsignelse, men den fik de ikke."
Mancini planlægger stadig at lave flere film om Chucky, men han er dog nervøs for, hvorledes det kommende remakes succes (eller mangel på samme) vil påvirke hans levebrød.
Den nye "Child's Play", som instrueres af norske Lars Klevberg ("Polaroid"), udkommer den 21. juni i USA, men har endnu ikke fået fastlagt en dansk premieredato.