Trailer: Første lange trailer til "Jason Bourne"!

Ni år efter "The Bourne Ultimatum" gentager Matt Damon rollen som den toptrænede eks-agent Jason Bourne i filmen af samme navn, som får dansk biografpremiere 28. juli.

Indtil nu har vi vidst meget lidt om det overordnede plot i thrilleren, som er franchisens femte spillefilm (og den fjerde med Damon foran kameraet) og er instrueret af Paul Greengrass, der tidligere har lavet "The Bourne Supremacy" og "The Bourne Ultimatum".

Traileren afslører dog, at CIA bliver udsat for et stort hacker-angreb, og at den CIA-trænede Bourne måske ikke er helt bleg for at samarbejde med sine tidligere arbejdsgivere, idet han mødes med Tommy Lee Jones' CIA-chef. 

Vincent Cassel spiller filmens skurk, der formentlig står bag det føromtalte hacker-angreb, mens Julia Stiles vender tilbage som Bournes gamle flamme, Nicky Parsons. Den svenske Oscar-vinder Alicia Vikander spiller desuden en ekspert i cyber-kriminalitet.

Den komplette trailer kan ses herunder!

Kommentarer

Første lange trailer til "Jason Bourne"!

  • ★★★★0

    Jeg synes bestemt ikke alle kampscener i Begins er rodede, men nogle er, desværre. Særligt den ved havnen og en enkelt anden. Jeg synes dog det var glædeligt at Nolan gik helt væk fra den stil i efterfølgende film. 

    Babo23-04-16 14:25

  • ★★★★★0

    Ah, okay... "fjols" var måske liiiige i overkanten om den kære Bordwell ;-) Men når en såkaldt filmekspert klandrer en hæderkronet, prisbelønnet og vildt skarpsindig filmmager med årtiers erfaring inden for film og journalistik for at "dovne den af" med sin æstetiske stil (og når Bordwell samtidigt kommer med en så fladpandet bemærkning i en ellers "seriøs artikel" som "husk lige hovedpinepiller næste gang"), så virker han sgu, ja... knap så forbilledlig i min optik! :-)

    The Insider23-04-16 15:08

  • ★★★★0

    Det er altid lidt humoristisk at kritisere den stil med "hovedpinepille" bemærkningen. Jeg var dog tæt på at forlade Green Zone skal det siges og det ændrer for mig ikke noget, at instruktøren normalt er skarpsindig og har en del erfaring. Jeg stoler mest på min fornemmelse og det indtryk jeg får, og under den kunne jeg godt have brugt en håndfuld panodiler :)

    Babo23-04-16 18:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen