Videoens Youtube thumbnail ligner et spil. Der skal måske lige skrues en anelse ned for photoshop næste gang.
Trailer: Mary Elizabeth Winstead slår på tæven som lejemorder i "Kate"
"John Wick" møder "Atomic Blonde" i den røvsparkende "Kate".
Først tog Keanu Reeves hævn som pensionerede lejemorder i "John Wick"-trilogien, og siden sparkede Charlize Theron røv i "Atomic Blonde", mens "Gunpowder Milkshake" samlede et hold af morderiske kvindelige lejemordere, som alle søgte hævn.
Nu melder en ny professionel morder sig i rækken, for Mary Elizabeth Winsteads ("10 Cloverfield Lane") Kate søger nemlig også hævn over sine fjender i filmen med titlen "Kate".
HØR OGSÅ: MOOVY PODCAST EPISODE #9 - BLACK WIDOW, FEAR STREET: PART I & II OG GUNPOWDER MILKSHAKE
"Kate" omhandler en lejemorder, der får til opgave at myrde et højtstående yakuza-medlem i Japan. Men Kate er blevet forgiftet under attentatet, der slår fejl, og nu har hun 24 timer til at finde bagmændene og få sin hævn, inden hun dør. Det byder på en blodig tur gennem Tokyos gader, hvor hun må alliere sig med en benhård teenagepige.
Udover Mary Elizabeth Winstead medvirker Wood Harrelson også i filmen. "Kate" får premiere 10. september på Netflix.