"Inderst inde 2" har nu indtjent over 1 mia. dollars

Pixars monsterhit har nået den imponerende milepæl på blot 19 dage.

Pixars "Inderst inde 2" fortsætter med at imponere ved billetlugerne.

Efter en historisk flot åbningsweekend har animationsfilmen nu indtjent over 1 mia. dollars på verdensplan. Vel at mærke blot 19 dage efter biografpremieren.

"Inderst inde 2" er således den hurtigste animationsfilm i historien til at passere 1 mia. dollars-milepælen. Den tidligere rekordholder, Disneys "Frost 2", brugte til sammenligning hele 25 dage.

Se også: Moovy TV: Interview med parret bag Disney-megahittet "Frost 2"!

Pixar-fortsættelsen er den første film fra 2024, der opnår en indtjening på over 1 mia. dollars. Og "Inderst inde 2" er samtidigt den blot 11. animationsfilm i historien, som har krydset den magiske grænse.

Og mon ikke animationskongerne hos Pixar oven på den enorme succes føler en enorm glæde, der kunne inspirere studiet til at lave "Inderst inde 3"?

"Inderst inde"-filmene handler om pigen Riley, som har svært ved at finde sig til rette i San Francisco efter at være flyttet dertil sammen med sine forældre. Og vi får et særligt indblik i Rileys følelsesliv, idet vi følger hendes "kernefølelser" i form af kulørte figurer som Glæde og Triste inde i Rileys hoved. I 2'eren er Riley blevet teenager, og her præsenteres vi for endnu flere "kropsliggjorte" følelser, idet puberteten slipper nye følelser fri...

Kommentarer

"Inderst inde 2" har nu indtjent over 1 mia. dollars

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen