Optagelserne til "Freaky Friday 2" er skudt i gang

Opfølgeren får premiere knap 22 år efter sin forgænger.

Det har taget over to årtier, men optagelserne til "Freaky Friday 2" er nu gået i gang. Lindsay Lohan og Jamie Lee Curtis er tilbage på rollelisten i det, der beskrives som en direkte fortsættelse til filmen fra 2003, men med en multigenerationel twist. 

Lohan og Curtis får derudover selskab af en lang række skuespillere fra originalfilmen, herunder Chad Michael Murray, Mark Harmon, Stephen Tobolowsky, Christina Vidal Mitchell, Hayley Hudson, Rosalind Chao og Lucille Soong.

Læs også: Jamie Lee Curtis får stor rolle i "Borderlands"-filmen

I den kommende fortsættelse har Anna (Lohan) nu også sin egen datter samt en kommende steddatter, og mens familien navigerer i de mange udfordringer, der opstår, når to familier bringes sammen, opdager Anna og hendes mor, Tess (Curtis), at lynet nogle gange slår ned to gange...

"Freaky Friday"-filmen var en kassesucces for Disney tilbage i 2003 og har til dato indtjent over 160 millioner dollars på verdensplan. Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 1972 og var faktisk den tredje filmudgave af historien, der tidligere er filmatiseret i både 1976 og i 1995.

"Freaky Friday 2" får premiere i løbet af 2025.

Kommentarer

Optagelserne til "Freaky Friday 2" er skudt i gang

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen