Sjovt nok ledte jeg efter Enchanted den anden dag på Disney+ men der er den ikke.
Amy Adams vender tilbage i "Enchanted"-fortsættelse
Den Oscar-nominerede skuespillerinde gentager rollen som prinsesse Giselle i "Disenchanted".
Disney har en fortsættelse til familiefilmen "Enchanted" – "Fortryllet" på dansk – i støbeskeen, hvor Amy Adams ("Hillbilly Elegy") atter skal give den i rollen som den skønne prinsesse Giselle.
Den originale film huskes især for at kombinere animation med live-action i eventyret om prinsessen Giselle, der pludselig bliver sendt til New York City af den onde dronning Narissa – langt væk fra sit eventyrlige hjemland Andalasia.
Læs også: Disneys "Fortryllet" får en fortsættelse og instruktør
Det vides endnu ikke, om stjerner som James Marsden, Idina Menzel og Patrick Dempsey ligeledes skal gentage deres respektive roller fra den første film i "Disenchanted", men handlingen finder angiveligt sted ti år efter originalen.
I instruktørstolen finder vi Adam Shankman ("Hairspray"), og fortsættelsen udkommer direkte på Disney+.
Vi må dog indtil videre vente på en udmelding om filmens premieredato.