"Game of Thrones"-skuespillerinde slutter sig til "Professor and the Madman"

Natalie Dormer, som har medvirket i "Game of Thrones" og "The Hunger Games: Mockingjay", har sluttet sig til et projekt, hvor hun kommer til at stå overfor to erfarne herrer, nemlig Sean Penn og Mel Gibson. 

Filmen, som hedder "The Professor and the Madman", baseres på en historisk roman om mændene bag Oxford English Dictionarys tilblivelse. Filmen instrueres af Farhad Safinia, som også var forfatteren bag Mel Gibsons "Apocalypto" fra 2006, og Gibson har haft planer om at realisere projektet helt siden 1998. 

Dormer kommer til at spille enken til en mand, som bliver slået ihjel af Dr. W.C. Minor (Sean Penn), der indledte et forhold med hende. Gibson vil spille kollegaen Prof. James Murray, som sammen med Minor stod for skabelsen af den kendte opslagsbog. 

Filmen er i en forholdsvis tidlig fase, og der ligger derfor ingen information om distribution og premieredatoer. 

Kommentarer

"Game of Thrones"-skuespillerinde slutter sig til "Professor and the Madman"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen