Can't wait!! Filmen bliver nok noget pis, men nøøøøøøj det bliver vildt med Keaton som Batman igen. Lav så den 3'er vi aldrig fik... :P
Michael Keaton: Batman-kostumet sidder stadig perfekt på mig
Keaton gør comeback som nattens ridder i den kommende DC-film "The Flash".
Som tidligere rapporteret vender den Oscar-nominerede Michael Keaton ("Birdman", "Spotlight") tilbage i rollen som Batman, som han i sin tid spillede i Tim Burtons "Batman" og "Batman vender tilbage" fra hhv. 1989 og 1992.
Keaton tropper nemlig op i den kommende DC-film "The Flash", hvori den lynhurtige superhelt bruger sine superkræfter til at besøge forskellige alternative dimensioner – inklusive den fiktive verden, hvor Keatons Batman huserer.
Se også: "The Flash"-instruktør deler nyt billede af Michael Keatons Batman-dragt fra optagelserne
Selvom det er næsten 30 år siden, at den garvede skuespiller sidst portrætterede den kappeklædte korsfarer, har det ikke haft betydning for Keatons ikoniske Batman-kostume. Det sidder nemlig ifølge den 70-årige skuespiller stadig perfekt på ham. Det afslørede veteranen for nylig i et interview i "The Late Show with Stephen Colbert".
Det lader i øvrigt til, at det ikke kun er Keatons fysiske form, der stadig er i top. Fotografen på "The Flash", Henry Braham, har kaldt Keaton "et geni" og har yderligere tilføjet, at "det var vidunderligt at se ham genskabe rollen, men i nutiden."
Ezra Miller, der spillede The Flash i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og "Justice League", vender også tilbage foran kameraet i den kommende superheltefilm. Det samme gør Ben Affleck, som endnu engang skal give den som sin version af Batman.
"The Flash" suser ind i biograferne herhjemme den 3. november 2022.