Satme skarpt fotoarbejde, Johan :-D
"Shang-Chi"-stjernen Simu Liu stlutter sig til Margot Robbies "Barbie"-film
Marvel-helten dukker også op i filmen baseret på det populære legetøj.
Endnu en Hollywood-stjerne har sluttet sig til castet i et af Hollywoods mere "unikke" projekter i nyere tid: en film baseret på Mattels Barbie-dukker, som først blev masseproduceret tilbage i 1959.
Projektet har ligget i støbeskeen i mange år, og tilbage i 2019 blev et af Hollywoods kreative "power-par", Greta Gerwig og Noah Baumbach, hyret til at skrive manuskriptet. Sidst år blev Gerwig offentliggjort som filmens instruktør.
Selvom parret er bedst kendt for prisbelønnede indie-dramaer som "Lady Bird", "Little Women", "Marriage Story" og "The Squid and the Whale", så har de alligevel takket ja til at lave en stjernespækket blockbuster-kandidat med afsæt i verdenskendte legesager.
Og som tidligere rapporteret, skal Margot Robbie ("The Suicide Squad") spille Barbie, mens Ryan Gosling ("La La Land") skal spille hendes livspartner, Ken. Og nu bekræfter The Hollywood Reporter, at også Simu Liu skal medvirke i filmen.
Læs også: Rapperen Lil Yachty skal muligvis spille hovedrollen i en film baseret på kortspillet Uno(!)
Liu er bedst kendt for hovedrollen som Marvel-superhelten Shang-Chi i "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings", som blev et verdensomspændende megahit under pandemien med en global omsætning på 432 mio. dollars.
Margot Robbie producerer også "Barbie", hvis plot stadig er omgærdet af mystik.
Det vides heller ikke, hvilken rolle Simu Liu skal spille i filmen, som også har "Ugly Betty"-stjernen America Ferrera på rollelisten.
Komponisten på "Barbie" er heller ikke blevet offentliggjort endnu, så Aqua har altså stadig mulighed for at give Gerwig et kald og høre, om hun er klar på at go party...