Om jeg så fik et år gratis for at se serien, så sprang jeg over :D
Anmeldelse: The Rain (Netflix)
"The Rain" er en atmosfæremættet dommedagsprofeti med dansk tale, der sagtens kan se sig selv i en boksekamp med de store amerikanske produktioner.
En pige løber glad gennem sit gymnasium. Hun er ved at komme for sent, men har lagt hånd om de sidste noter, der skal sikre hende topkarakter, så hun er ikke halvt så stresset som hendes tre venner, der venter på hende udenfor eksamenslokalet. Det er starten på "The Rain": to minutters normalt liv, inden helvedet bryder løs i form af mørk og faretruende regn, der inficerer befolkningen med en slem virus, hvis bare én dråbe rammer. Danmarks første Netflix-producerede serie har en stærk start og holder heldigvis tempoet i en hovedsageligt medrivende fortælling. Handlingen i "The Rain" kan forveksles med M. Night Shyamalans katastrofeflop "The Happening" fra 2008, men der holder sammenligningen heldigvis op.
I en nær fremtid opdager den danske befolkning, at regn medfører en ukendt sygdom, der leder til en voldsom død. Det er her, vi bliver introduceret for søskendeparret Simone og Rasmus, der bor alene i en bunker, hvor de venter på deres far. Det har de gjort i seks år, da de kommer op til overfladen og står ansigt til ansigt med en ny virkelighed og en gruppe mennesker, der har mistet dele af deres medfølelse i kampen for overlevelse.
"The Rain" er et dyk ned i tidsånden og bruger den kollektive frygt for naturen og global opvarmning til at skabe en serie, der tilbyder hverken svar eller lise, men derimod en pessimistisk idé om en fremtid, hvor alle er imod alle. Dette er det største problem i "The Rain", der mere end noget andet ønsker at være en skandinavisk version af "The Walking Dead". Realismen er trods sit emne i høj kurs her, men lader samtidig meget tilbage at ønske, når en horde af blodtørstigt udseende mennesker er klar til at rive mennesker fra hinanden, hvis de får nys om, at de bærer på mad. Det er til tider næsten ufrivilligt komisk, når folk bliver ubeskriveligt onde i et behov for at skaffe mad og viser dette behov i scener, hvor disse menneskelige monstre hamrer gennem hinanden for at overfalde tilfældige af deres artsfæller.
Dette opvejes dog næsten af de grundigt overbevisende billeder, som visual effects-supervisorer og visuelle troldmænd Jonas Ussing og Thomas Øhlenschlæger har skabt af et forladt København, der nu kun har selskab af ødelagte ruiner og beskidte gader. Billederne leder tankerne tilbage på Ussings formidable kortfilm "Zombiehagen" og er i den grad med til at skabe en atmosfæremættet dommedagsprofeti med dansk tale, der sagtens kan se sig selv i en boksekamp med de store amerikanske produktioner.
Som gruppecast fungerer "The Rain" efter planen. Vi har den plagede leder; pigen, der måske ikke har rent mel i posen; beskytteren osv. Som kvindelig hovedrolleindehaver er Alba August ikke i stand til at bære pilotafsnittet på sine spæde skuldre. Hendes uro over den nye verdensorden virker forstillet til tider; som to skuespillere, der kun venter på deres replik. Vi tror ikke på hendes indre kamp, og vi tror ikke på hende. Det er, når Mikkel Boe Følsgaard og hans hold af outsidere kommer på banen, at også skuespillet lever op til international standard, og pludselig bliver "The Rain" til den spændingsserie, den gerne vil være.
Som land kan vi sagtens være "The Rain" bekendt. Vi kan mere end det. Vi kan stå ved den som en serie, der kommer fra Danmark, men som ser ud som en produktion, der er oppe i langt højere luftlag. Alligevel er det ikke på grund af dansk sympati, at "The Rain" scorer en høj karakter herfra. Det gør den, fordi den er god, medrivende og troværdig.