sikkert endnu en film hvor Bruce kun er med i et kvarter sammenlagt.
Trailer: Bruce Willis er skydegal lejemorder og milliardær i "Hard Kill"
Ny trailer ligner noget fra actionstjernens storhedstid i 80´erne.
Måske er det ikke så dumt tænkt. Coronatiden gør, at Video on demand (VOD) er i højsædet som aldrig før. Så hvorfor ikke tage chancen og udsende en B-actionfilm, som nok ellers ikke ville have klaret det synderligt godt hverken online eller i biograferne?
I "Hard Kill" følger vi tech-milliardæren Donovan Chalmers (Bruce Willis), der hyrer et hold af toptrænede lejesoldater til at beskytte sig selv og sin datter. Alt går naturligvis ikke efter planen, og så er der ellers udsigt til skuddueller ad infinitum.
Ud over Willis medvirker bl.a. Jesse Metcalfe ("Desperate Housewives"), Sergio Rizzuto ("Escape Plan: The Extractors") og wrestling-stjernen Natalie Eva Marie.
Joe Russo (producer på "21 Bridges") er krediteret som medforfatter, mens Matt Eskandari er instruktør. "Hard Kill" er Eskandari og Willis' tredje samarbejde siden 2019.
"Hard Kill" udkommer på VOD den 28. august.