Det ser ud til den gode stime fortsætter. Selvfølgelig en thumbs up herfra.
Trailer: Mel Gibson og Vince Vaughn som strømere på kanten i "Dragged Across Concrete"
Manden bag "Bone Tomahawk" og "Brawl in Cell Block 99" er tilbage... Endelig.
Hvis man kender lidt til S. Craig Zahlers film, så ved man, at der kan forventes liberale mængder af vold og desperation.
Zahlers seneste film, "Dragged Across Concrete", kan meget vel gå hen og fortsætte i samme ånd, omend første trailer tyder på, at vi denne gang får en film, der ikke er helt så trist som de foregående.
Mel Gibson og Vince Vaughn spiller to betjente, der suspenderes. Det sker efter en video, hvor de optræder ganske uhensigtsmæssigt, lækkes til offentligheden. Uden arbejde og uden penge begynder de derfor på egen hånd at dykke ned i den kriminelle underverden, hvilket uden tvivl vil ende i en eller anden form for voldsorgie.
Filmen, der allerede har været vist under sidste års Venice Film Festival, har endnu ingen officiel dansk premieredato. Første trailer kan ses her: