Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Er til OFF Awards - får kun en let aftensmad, men gider ikke drikke i dag, så kører hjem når festen begynder. Der river jeg nok lige en gang McD og hygger mig med derhjemme.

    Guldager31-08-24 18:11

  • ★★★★★★0

    Så er den innovative madplan klar til kommende uge:

    I dag: Tortillas med kebab, salat og den slags + masser af hvidløg!

    Man: Nakkefilet med behørigt garniture (har ingen idé om hvad)

    Tir: Gryderet med kylling og paprika og det der ris

    Ons: Hjemmebagt pizza

    Tor: Forældremøde midt i maden, så bare rugbrød - sjovt det altid skal ligge 17-19 ???

    Fre: Boller i karry

    Lør: Konen skal til firmafest, så nok noget hurtigt og usundt. Det bliver sgu nok burgere eller deromkring. 

    Har lige syltet to glas agurker, da min svigermors drivhus arbejder hurtigere end resten af familien. Hun har ret meget persille derinde, som jeg håber at arve noget af. Skal bare ikke lige bruge det i løbet af ugen. Det ser ellers lækkert ud - elsker persille! 

    davenport 1-09-24 14:47

  • ★★★★★★0

    Tor: Forældremøde midt i maden, så bare rugbrød - sjovt det altid skal ligge 17-19 ???

    Tro mig - lærerne vil også gerne have det fra 14-16 - men så er der bare rigtig mange, der ikke kan komme, fordi de er på arbejde.

    Her er madplanen:

    • I aften: fiskefilet og rugbrød - vi fik McDonalds til frokost
    • Mandag: linselasagne
    • Tirsdag: Stir fry med masser af grønt og kylling
    • Onsdag: Suppe med vegetarboller - har fundet en opskrift med linser og blomkål
    • Torsdag: Knorr Lasagne, fordi alene hjemme med knægten
    • Fredag: Cajun-ris med bønner og grøntsager
    • Lørdag: Jeg skal til koncert, så et eller andet inde i byen. Måske en banh mi
    • Søndag: Pizza - hvis ikke jeg har for mange tømmermænd, så hjemmelavet.

    Guldager 1-09-24 15:28

  • ★★★★0

    Har aldrig fået chicken pot pie før, så nu har jeg lavet en og smidt den i ovnen. Fylder smager fantastisk, så mon ikke den bliver god!

    dyg 1-09-24 16:21

  • 0

    Nu vi snakker om mad, og det gør vi jo i denne tråd, er der så nogle der kan finde fejlen i opskriften på følgende link: www.webopskrifter.dk/opskrifter/butterdejsstang-med-kylling-bacon-23946/

    Det handler ikke om hvordan man selv ville lave retten, eller om man er uenig med ingredienserne, men om man kan finde den fejl der er i opskriften.

    Verbal 1-09-24 21:20

  • ★★★0

    Er faldet lidt i i forhold til vægttab og fed mad, så har igår og idag fået hjemmelavet burgere. Tilgengæld har jeg ikke spist så mange søde sager...

    Mit mål er som minimum at lande på 75kg...

    Ryder666 1-09-24 21:41

  • ★★★0

    Altså det vil sige at min samlede vægt som minimum bliver på 75kg og ikke taber 75 kilo... :)

    Da jeg var i 20'erne vejede jeg kun 55-60 kilo og eftersom jeg kun er 170cm høj, har nogen betragtet det som undervægtig!!!

    Ryder666 1-09-24 22:21

  • ★★★★★★0

    Verbal - at Bacon er stavet med småt? Kan ikke se nogen umiddelbar fejl.

    davenport 2-09-24 08:54

  • 0

    Verbal - at Bacon er stavet med småt? Kan ikke se nogen umiddelbar fejl.

    I så fald er der to fejl. Opskriften siger, at man skal stege baconet og ligge det til side, og derefter bliver det ikke nævnt igen i opskriften. 

    Verbal 2-09-24 09:23

  • ★★★★0

    I så fald er der to fejl. Opskriften siger, at man skal stege baconet og ligge det til side, og derefter bliver det ikke nævnt igen i opskriften. 

    Små ups'er sker ofte i opskrifter online. Lige her er der meget tydelige billeder af, hvad det skal bruges til, så mon ikke folk forstår det alligevel?

    dyg 2-09-24 09:31

  • 0

    Små ups'er sker ofte i opskrifter online. Lige her er der meget tydelige billeder af, hvad det skal bruges til, så mon ikke folk forstår det alligevel?

    Jeg tænker heller ikke at der er så meget at være i tvivl om hvad baconen skal, men derfor skal det jo skrives alligevel.

    Verbal 2-09-24 09:49

  • ★★★0

    Altså det vil sige at min samlede vægt som minimum bliver på 75kg og ikke taber 75 kilo... :)

    Da jeg var i 20'erne vejede jeg kun 55-60 kilo og eftersom jeg kun er 170cm høj, har nogen betragtet det som undervægtig!!!

    Hvis man skal tage den efter BMI, så skulle du veje imellen 50 og 70. Synes bare ikke rigtigt man kan bruge BMI til særlig meget, da den ikke tager højde for hvordan forholdet er mellem fedt og muskler. Man kan jo også være det der hedder tyndfed. Altså hvor man teknisk set er normalvægtig, men hvor det stadig er usundt fordi det meste er fedt.

    Man kan få vægte der måler sammensætningen ved at sende en strøm igennem kroppen (BIA), de er bare ret usikre. Dem med håndtag er nok bedre, men også samtidig ret dyre. De har dem dog ofte stående i fitnesscentre og den slags steder. Det meste sikre, hvis man ikke ligefrem har et laboratorium til rådighed, er nok fedttang og målebånd.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-09-24 13:20

  • ★★★★★★0

    Man kan sagtens bruge BMI. Den er ikke præcis, men hvis den er på 30 er det dårligere end 25 f.eks., og det vil stadig være bedre at være tyndfed end tykfed.

    Guldager 2-09-24 14:17

  • ★★★★0

    Man kan sagtens bruge BMI. Den er ikke præcis, men hvis den er på 30 er det dårligere end 25 f.eks

    Det kan du vel ikke sige så skråsikkert. Muskler vejer trods alt mere end fedt, Arnold havde, så vidt jeg husker, en BMI på 32 eller 33 da han var størst.

    dyg 2-09-24 14:21

  • ★★★★★★0

    Det kan du vel ikke sige så skråsikkert. Muskler vejer trods alt mere end fedt, Arnold havde, så vidt jeg husker, en BMI på 32 eller 33 da han var størst.

    Jo da...og lægerne siger det samme 

    Guldager 2-09-24 15:31

  • ★★★★0

    Så det er sundere at være tyndfed end at være muskuløs og have en langt lavere fedtprocent?

    dyg 2-09-24 18:31

  • ★★★★0

    www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3445161/

    Den snakker ikke om sundhed, men siger klart at bmi fejlklassificerer mange atleter.

    dyg 2-09-24 18:35

  • ★★★★★★0

    Så det er sundere at være tyndfed end at være muskuløs og have en langt lavere fedtprocent?

    Nej, men det er der heller ingen, der har påstået.

    www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3445161/

    Den snakker ikke om sundhed, men siger klart at bmi fejlklassificerer mange atleter.

    Som jeg også skrev, så er den ikke præcis. Men hvis man nu udregner sin BMI, og den for høj, så skal man jo se på hvorfor. Hvis man så er atlet - ja, så skal man jo ikke gøre så meget ved det.

    Denne artikel skriver det meget godt: videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-giver-det-ikke-mening-at-bruge-bmi-som-maal-for-sundhed/

    Som der står flere gange: "Men selvom BMI kan bruges som et screeningsredskab, bør det ikke være det eneste redskab til at vurdere en persons helbred og sunde vægt."

    Guldager 2-09-24 21:44

  • ★★★★★★0

    Fik lavet en fantastisk linse-lasagne. Ikke vegansk, lavede en mornay-sauce også.

    Men ellers var det næsten som en rigtig lasagne: sofritto, vin og passata, men i stedet for kød, var det en blanding af linser, finthakkket valnødder og champignon. Sønnike spiste det sgu også.

    Guldager 2-09-24 21:46

  • ★★0

    I aften bliver det rugbrød med 2 varianter

    Roastbeef med fermenteret blomkål med estragon

    Kogt bacon med hjemmerørt portersennep og fermenteret rødløg med peberrod og timian

    Som man nok kan ane har jeg fået nye fermenterings glas, der er også allerede lavet et ordenligt læs kimchi og der bobler også en jalapeno/hvidløgs ting til sauce

    HelmerJ 3-09-24 07:21

  • ★★★0

    Nej, men det er der heller ingen, der har påstået.

    Som jeg også skrev, så er den ikke præcis. Men hvis man nu udregner sin BMI, og den for høj, så skal man jo se på hvorfor. Hvis man så er atlet - ja, så skal man jo ikke gøre så meget ved det.

    Denne artikel skriver det meget godt: videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-giver-det-ikke-mening-at-bruge-bmi-som-maal-for-sundhed/

    Som der står flere gange: "Men selvom BMI kan bruges som et screeningsredskab, bør det ikke være det eneste redskab til at vurdere en persons helbred og sunde vægt."

    Jeg skrev at BMI ikke kan bruges til særligt meget. Jeg skulle måske have tilføjet "i sig selv". Det er jo blot Vægt i forhold til højde og det er selvfølgelig en parameter man skal tage med sammen, i tilføjelse til sådan noget som forholdet mellem fedt og muskler, hvilepuls, HRV, blodtryk, kolosterol osv.

    Den artikel du linker til har jo ligefrem titlen "Derfor giver det ikke mening at bruge BMI som mål for sundhed" og den påpeger netop også at forholdet mellem fedt og muskler er vigtigt, ligesom hvordan det er fordelt på kroppen. Det understreger da bare hvad jeg skrev tidligere. Fedttang og Målebånd er optimalt, hvis man ikke har adgang til et hitech laboratorium.

    Det er blevet sådan en hellig kalv og der er eksempler på forsikringsselskaber der har afvist kunder alene på BMI.

    Aranyhajú Nyárszépe 3-09-24 12:54

  • ★★★★★★0

    Laver jo gryderet med kyllingefilet i tern i en paprikasovs til aften. Tror jeg pifter den med et lille skud karry, og søder den op med æblejuice. Har ikke noget fløde, så mejeriproduktet bliver den rest creme fraice, der er tilbage i køleren. Det giver lidt nister i sovsen, men det gør for så vidt ikke noget. Der ryger nok en dusk løvstikke i, da min plante efterhånden er blevet til busk. (Skal lige tage mig sammen til at dehydrere resten inden den blomstrer)

    Så skal jeg slappe lidt af når jeg koger ris, for jeg får altid lavet alt for meget, og det er virkelig madspild. 

    davenport 3-09-24 13:49

  • ★★★★1

    Så skal jeg slappe lidt af når jeg koger ris, for jeg får altid lavet alt for meget, og det er virkelig madspild. 

    Det er derfor guderne har givet os stegte ris med æg. Tager 5-10 min. at lave og er super nice.

    NSF 3-09-24 13:59

  • ★★★★★★0

    Tror sgu ikke helt det er guderne, der har opfundet ris. Fisse og mørbrad, men ikke ris!

    davenport 3-09-24 14:03

  • ★★0

    Havde en mærkelig oplevelse idag. Jeg var på sådan en vietnamesisk/kinesisk restaurant i et storcenter, som ligger med åbne pladser inde i centret.

    Der var nogle som var kommet inden mig og havde bestilt indbagte rejer, synes jeg det lignede, med nudler og tilbehør. Af en eller anden anledning rejste de sig og gik uden at have spist af maden. Går udfra de nok ikke kunne lide det, selv om jeg nu synes at det jeg fik, chicken teriyaki var gange fint uden at være fantastisk. 

    De lod naturligvis maden stå og gik så deres vej, maden var betalt for, og uden at klage til nogen.

    Nå men, så kom der en af de der posedamer og sagde et eller andet utydligt om det var deres mad og de ikke ville have det. Hun var så lige ved at sætte sig og begynde at spise af deres efterladte mad, som det ikke så ud til de overhovedet havde rørt, men så kom personalet trods alt lige og sagde nej nej og fjernede maden fra bordet.

    Der er trods alt ikke plads til folk der bare kan nasse sig ind uden at betale selv om der er folk der har efterladt mad de ikke vil have. 

    Kiyonji 3-09-24 20:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen