Damm glæder mig og fedt endelig og se lidt med Andy Serkis, hvor han ikke er mo-cap men får lov og spille sig "selv"
Trailer: Black Panther viser kløer i ny og actionfyldt trailer
Kongen af Wakanda slippes snart løs i Marvels kulørte actionbrag.
Den sortklædte superhelt dukkede op i "Captain America: Civil War" i 2016, og kong T'Challa – bedre kendt som "Black Panther" – slår meget snart gækken løs i sin helt egen solofilm.
Marvel har netop udgivet den tredje trailer til "Black Panther", som er spækket med splinternye klip og desuden et helt nyt nummer af rapperen Kendrick Lamar, som er med til at producere filmens soundtrack.
"Black Panther" instrueres af Ryan Coogler ("Creed") og har Chadwick Boseman i hovedrollen. Michael B. Jordan ("Fantastic Four") spiller filmens skurk, Erik Killmonger, og foran kameraet finder vi også bl.a. Lupita Nyong'o ("Star Wars: The Force Awakens"), Daniel Kaluuya ("Get Out"), Angela Bassett ("London Has Fallen"), Forest Whitaker ("Rogue One: A Star Wars Story") og Andy Serkis ("Abernes planet: Opgøret").
"Black Panther" har dansk premiere 15. februar 2018.