Desværre er dette den absolut svageste film i begge serier, hvor Minions er til stede. Min knægt på 6 hyggede sig da, men jeg kunne også godt fornemme på ham, at han bedre kan lide de ældre film.
Anmeldelse: Grusomme mig 4
Luften er sivet ud af den gule ballon for de evigt populære Minions.
Hvor langt kan man køre en filmserie ud, før det bliver trættende? Er det muligt at finde energien og bringe noget nyt til universet? James Bond- og Marvel-universet har både ramt bunden og genopfundet deres respektive mytologier. Historien om superskurken Gru og hans små gule Minions er muligvis store succeser ved billetlugerne. Men efter tre spillefilm plus to spin offs, er ballonen tom for kreativ luft. Det kan være, at magien kan findes igen. Ved "Grusomme mig 4" er bunden nået.
I fjerde kapitel om den populære serie om superskurken Gru har han, sammen med konen Lucy, fået en lille Gru Jr., som elsker sin mor, men som kun plager sin far. Det er ved at blive for meget for farmand. Og selvom hans små gule håndlangere, de såkaldte Minions, gør alt for at alt kører på skinner og at deres leder skal være glad, går det alligevel galt. Bedre bliver det ikke, da en ny modstander melder sig på skurke-kortet, Maxime Le Mal og konen Valentina, som vil gøre livet surt for familien. Gru må træde i karakter, og måske kan det lille nye medlem af familien hjælpe til.
Den første "Grusomme mig" fra 2010 var et charmerende og rørende bekendtskab, der vendte skurkerollen på hovedet. Her mødte vi Gru, der pludselig skulle til at udvikle følelser, som han slet ikke var vant til. Samtidig var animationsstilen fuld af idérige øjeblikke og en unik stil. Men filmens største stjerner blev de hundredvis af gule Minions. De fik deres helt egen film, "Minions", i 2015 og er siden blevet en del af nutidens populærkultur. De skæve karakterer er muligvis stadig til stede i den nye film, men humoren er ikke frisk mere og animationen halter til tider.
Man mangler en rød tråd. Fortællingen er sammensat af falden-på-halen-komik og actionscener. Selve hovedhistorien med de nye skurke er flad og intetsigende og dukker fra tid til anden. Man kan mærke, at manusforfatterne godt ved, at det er Minions, der er de populære. Derfor skal der være mere og mere med dem. Det er mere "Minions 3" end "Grusomme mig 4".
Der er sjove momenter med vores hovedpersoner, som mest leveres af Gru Jr. . Babyen er herligt udtryksfuldt, men det er ikke nok til at holde publikum interesseret i persongalleriet. Samtidig er animationsstilen ikke just et friskt pust længe. Vi har set det hele før. Stemmerne gør, hvad de skal, men ingen bryder igennem. Søren Sætter-Lassen har gjort Gru-karakteren til sin egen, men stemmeføringen er ved at være sløv og kedelig. Vicki Berlin er ikke meget bedre som Lucy. Til gengæld skal Mads Knarreborg have ros fir indlevelse og humor til den nye skurk Maxime. Og så er der vores Minions, deres fjollede lyde og komik. Man får, hvad man forventer. Hvilket er børneanimationsfilm for laveste fællesnævner.
Der mangler i den grad nytænkning i "Grusomme mig"-universet. Fjerde kapitel er kørt helt flad, hvad angår fortælleglæde og den røde tråd. Hvis man går efter Minions, så får man spandevis af de gule skabninger, men selve hovedhistorien er helt flad. Gru Jr. har sine øjeblikke, og Mads Knarreborg bringer liv til en kedelig skurk. Det er desværre blevet et gru-somt univers at overvære. Man må håbe på, at den uundgåelige "Grusomme mig 5" strammes op med et skarpere manuskript og mere kreativ animation.
"Grusomme mig 4" har dansk biografpremiere 4. juli. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.