Anmeldelse: Den vilde robot
Robotten Roz stjæler hjerter i DreamWorks’ nyeste animationshit.
At finde sin rette plads i livet kan være en kamp. Især når man er en kunstig intelligens, verden omkring en ser som en livløs ting, der kun er til for at hjælpe og derefter blive skrottet. Men ligesom med David i Stanley Kubricks og Steven Spielbergs "A.I.", og Pixars "Wall-E", er det nyeste skud på stammen af kunstig intelligens på film et livsstykke af en personlighed, man ikke kan andet end at knuselske.
Vi befinder os i en udefinerbar fremtid. Robotten Rozzum, kaldet Roz, er den eneste overlevende efter et skibbrud. Hendes program siger ‘udforsk’, men det er ikke så nemt med vilde fare blandt sten og træstammer. Alle dyrene ser robotten som farlig, men Roz er alt andet. Faktisk er hun ingenting. Men det vendes der op og ned på, da hendes program bliver udsat for alskens følelser i vildnisset.
Lad det være sagt med det samme: "Den vilde robot" er DreamWorks’ smukkeste og mest helstøbte animationsfilm siden den første "Sådan træner du din drage". Ikke siden historien om Hikke og Tandløs er man kommet så tæt på nogle karakterer, som man får så store og elskværdige følelser for. Stilen er en vidunderlig blanding af førsteklasses animation og akvarelmalerier. Det giver en helt unik følelse, som at se et maleri blive til for første gang. Farverne bliver unikt mixet sammen i et sammensurium, der aldrig virker forceret. Det er en fryd at se på.
Filmen er baseret på en roman af samme navn, og selvom der lånes fra førnævnte "Wall-E" og andre science fiction-historier, er historien stadig helt sin egen. Man kan ikke undgå at drage paralleller til sidste års "Langt fra andedammen". Selve hovedhistorien er stærk og vedkommende og er yderst relevant i vores egen verden i dag. Forholdet mellem teknologi og natur, og sammenligningen mellem digitalisering og fysiske tilstande er spændende diskussioner, der altid vil være relevante i vores samfund.
Det lyder måske en anelse tungt, men alle kan være med. Der er både fart over feltet, og der er humor, som hverken bliver stupid eller fjollet. Det er sofistikeret på en måde, som alle kan forstå, og så er det en af de animationsfilm, som jeg har fældet en tåre eller to til i et stykke tid. Alle elementerne går op i en højere enhed, når det hele bliver blandet sammen. "Den vilde robot" er en smuk og rørende fremstilling af en fremtid, der både kan virke hård og brutal, men samtidig også fuld af kærlighed og omsorg blandt alle levende væsener. Stemmeskuespillerne præsterer alle sublimt. Filmen kan både ses med danske og engelske stemmer, og den engelske version er fremragende. Lupita Nyong'o er perfekt castet, også selvom hun læser op for en kunstig figur. Pedro Pascal er vidunderlig i rollen som den frække ræv Think, der naturligvis har et hjerte af guld. Omkring dem er der skønne stemmer, som tilsammen udgør et herligt potpourri af kærlighed til historien og karaktererne.
"Den vilde robot" er DreamWorks, når studiet er allerbedst. Instruktør Chris Sanders, som også stod bag historien om Hikke og dragerne, har en helt unik tilgang til, hvad animationsfilm kan. Historien er vedkommende, temaerne er universelle og relevante, og animationen er gudesmuk. Selvom der bliver lånt lidt fra andre science fiction-film, betyder det ikke noget. Historien om den vilde robot er så meget sin egen, og er en vidunderlig tur i biografen værd.
"Det vilde robot" har dansk biografpremiere den 3. oktober. Heriblandt i FORMAT Bio – læs mere her.