Podcast: Anmeldelser: Joker: Folie á Deux, Megalopolis & The Penguin

Efter en uges ferie vender Moovy Podcast retur med anmeldelser af store biograf- og tv-aktuelle titler.

Efterdønningerne fra det hæsblæsende seneste afsnit har kun lige lagt sig. Nikolaj Tarp sluttede sig til Mikkel Abel og Joachim Jelle i studiet for at drafte de bedste film fra 2014.

Spring 10 år frem i tiden, hvor dine to værter nu skal anmelde tre store nye titler. Todd Phillips er vendt tilbage med Joaquin Phoenix, 5 år efter de to lavede megasuccesen "Joker". Nu står den på den svære toer, "Joker: Folie á Deux", der er lige dele musical, retssalsdrama og... dårlig?

HØR OGSÅ: DRAFT: BEDSTE FILM 2014 M. NIKOLAJ TARP

Fra Todd Phillips, der fik kreativ frihed og den helt store pengepose fra studiet, til Francis Ford Coppola, som skabte samme vilkår, men via egen sparegris. "Megalopolis" er en af de fuldkommen unikke og fuldkommen vanvittige filmoplevelser. Hør om Adam Driver kan redde Coppolas vanvidsprojekt.

Den sidste titel foregår også i et Batman-univers. Colin farrell har tager makeup og proteser på for at udforske Oz Cobb i tv-serien "The Penguin". Er den mere end bare en gangsterserie sat i en superhelteverden, eller har den noget oprigtigt kreativt at byde på?

00:00:00 - Introduktion

00:11:13 - Anmeldelse af "The Penguin"

00:28:49 - Anmeldelse af "Megalopolis"

00:57:23 - Anmeldelse af "Joker: Folie á Deux"

01:17:30 - Annoncering af kommende episoder

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Anmeldelser: Joker: Folie á Deux, Megalopolis & The Penguin

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen