Podcast: Draft: Bedste film 2014 m. Nikolaj Tarp

Nikolaj Tarp joiner igen Moovy Podcast, og denne gang er det for at finde de bedste film fra 2014

Peter Skjøtt var med til at kaste kærlighed på "Tropic Thunder", alt imens værterne, Mikkel Abel og Joachim Jelle, fik anmeldt "MaXXXine" og rangeret de fem bedste Ti West film. Nu er Moovy Podcast tilbage, og det er med en episode, de har glædet sig til!

Nikolaj Tarp er altmuligmand i film- og underholdningsbranchen. Han skriver og instruerer – og nu kan han også skrive Draft-deltager på CV'et. Dét er nemlig, hvad podcasten står på i dag: Draft. Formatet, hvor de tre værter skal "dyste" om at lave den bedste liste af film, og denne gang skal der håndplukkes produktioner fra filmåret 2014.

HØR OGSÅ: DRAFT: BEDSTE FILM 2004 M. PETER SKJØTT

Det er simpelt – men ikke alt for simpelt. De skal gøre det ud fra specifikke filmkategorier, hvor de skal vælge én film per kategori. Gys, Oscar-nomineret, ikke-engelsksproget, blockbuster og mange flere. Formatet giver anledning til lidt hyggekonkurrence, imens der snakkes store værker af instruktører som Christopher Nolan, Wes Anderson og James Gunn.

Nikolaj Tarp, Mikkel Abel og Joachim Jelle har alle forskellige tilgange til dette konkurrence-format, og det giver anledning til hæsblæsende drama, Joachims skurkagtige personlighed og en masse gode filmsnakke. Om ikke alt for lang tid laves der en opsamling på Moovys sociale medier, hvor du kan stemme på, hvem der endte med den bedste filmliste.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Draft: Bedste film 2014 m. Nikolaj Tarp

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen