Anmeldelse: Vogter

"Den skyldige"-instruktør udforsker forbrydelsens og straffens mørke afkroge i intens fængselsfilm.

Instruktør og manuskriptforfatter Gustav Möller bragede gennem stort set alle filmiske luftlag med sin mesterlige debutfilm, "Den skyldige" fra 2018, der også senere fik en amerikansk genindspilning. Efter stor national og international anerkendelse med blandt andet syv Robert-statuetter var der relativt stille omkring Möller. Med "Vogter" cementerer den unge filmskaber, at stilhed før storm kan blæse én allermest omkuld.

Den idealistiske fængselsbetjent Eva (Sidse Babett Knudsen) fanges i sit livs dilemma. Mikkel (Sebastian Bull), der er dømt for mordet på  hendes jævnaldrende søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder. Uden at afsløre sin hemmelighed for sine kollegaer, flyttes Eva til den unge mands afdeling – den hårdeste og mest voldelige i fængslet. Det bliver starten på et nervepirrende drama om magt og afmagt, da Evas hævnlyst sætter hendes moral, retsfølelse og fremtid på spil.

I "Vogter" er Eva og Mikkel fanget i hvert deres fængsel. Eva, der er i dyb sorg over at have mistet sin søn, mens tvivlen om hendes egen utilstrækkelighed som mor og menneske konstant kradser hul på såret. Mikkel, der ingen fremtid har og ingen medfølelse eller forståelse får på grund af sine gerninger som drabsmand. Ingen af dem er i stand til at kommunikere det. Begge undertrykker skyggen af sårbarhed med rå vold og benhård magt, i håb om at være den, der presser knæet ned på den andens hals. Gustav Möllers portræt af to tragiske eksistensers langsommelige nedadgående spiral til helvede er en kvælende hånd, der i tunge stemningscollager fastholder publikums hoveder i fortvivlende klaustrofobisk druknedød af moralske dilemmaer.

Men intet forløses. For hverken Eva eller Mikkel. Gustav Möller obducerer uhyggeligt skarpt hadets natur og straffens absurde omkostninger. Den følelse, som aldrig giver slip. Uanset hvor meget der hævnes, forsvinder problemerne ikke. Det at være ondskabsfuld og manipulerende fordrer og æder op indefra. Fordi ikke alle kan reddes. De smides i isolation, hvor verdenen udenfor kan undgå at se eller tale om kældermennesker som Mikkel og Eva, der hader synet af hinanden. Som instans og indsat. Som nedstirrende vogter og farligt menneskedyr. Men hvad hvis rollerne skifter? Og hvem kan reelt gøre sig til dommerne over, hvem der er hvad?

Særdeles intelligent sætter manuskriptforfatterduoen Möller og Emil Nygaard Albertsen spørgsmålstegn ved fængslet som gangbar metode til human rehabiliteringsindsats. Kontrasten til virkelighedens meningsløshed skyller i samme åndedrag ned over en. I erkendelsen af at der ingen løsninger er i et civiliseret samfund. Ikke for dem, der dræber.

De indre eksistentielle og moralske slagsmål vækker netop en overført visuel og auditiv genklang af de mørke  stemningslag i Fyodor Dostojevskys nihilistiske "Kældermennesket". "Vogter" er en slowburner blottet for håb. En stor del af holdet fra "Den skyldige" er fulgt med, hvilket mærkes på den stilsikre udførelse. Selvom vi bevæger os i flere rum end tidligere, er kammerspil-følelsen fulgt med. 4:3-billedformatet er i forvejen klaustrofobisk. Fotograf Jasper J. Spanning indfanger en surrealistisk billedside, som bedst kan sammenlignes med Jacques Audiards "Profeten" og HBO-serien "Oz". Vi er fanget i hovedet på Eva, hvor lange sekvenser med sparsom dialog siger mere end tusind ord.

Lyddesigner Oscar Skriver fortsætter sit fremragende arbejde fra netop "Den skyldige". Det udbygges med uhyre intense Sidse Babett Knudsen og karismatiske Sebastian Bull, der bør se frem til priser for deres præstationer. Få sekvenser falder undervejs ned mellem to stole i grænselandet mellem realisme og symbolik. Eva slipper lige nemt nok afsted med en håndfuld gerninger, hvilket fremstår temmelig urealistisk i et så kontrolleret og overvåget fængsel. Det kan accepteres som magisk realisme for at skabe fremdrift med en ellers imponerende urovækkende fængselsfilm.

Gustav Möller understreger med "Vogter", at han som én af en forsvindende lille skare af filmskabere kan skildre menneskets mørkeste afkroge og moralske dilemmaer med meget, meget få virkemidler. Hvor "Den skyldige" var en eksplosiv thriller, trækkes tempoet ud af "Vogter". I stedet holdes vi på stikkerne af et altoverskyggende ubehag, der tvinger os til at se på forbrydelse og straf med fornyet blik.

"Vogter" har dansk biografpremiere 12. september. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.