Anmeldelse: Da Sophia mødte Sylvain

Fænomenalt portræt af kærlighedens dynamikker er en opvisning i stævnemødet mellem blændende instruktion og mesterlig fortælling.

En sjælden gang imellem går alt op i en højere enhed i filmiske genresynergier. I energisk ping-pong mellem forvekslingskomedie, lavmælt drama og karakterstudie. Samtidig med at der tilføjes modstridende lag af samfundssatire og sociale kommentarer om klasseskel omsat i et velskrevet persongalleri og dialoger. Når modsætninger mødes, opstår som bekendt sød musik. Det er tilfældet med den canadiske "Da Sophia mødte Sylvain", der uventet og hovedkulds slår benene væk under én som spontan forelskelse.

Sophia (Magalie Lépine Blondeau) er filosofiprofessoren fra Montreal, der har en forelæsningsrække om kærligheden ud fra, hvad tænkere som Schopenhauer og Aristoteles tænkte om fænomenet. Sandheden er, at Sophia ikke selv aner det. Og ikke kan finde ud af sit eget platoniske forhold med den intellektuelle Xavier. Det besværliggøres, da hun ved et tilfælde falder for håndværkeren Sylvain (Pierre-Yves Cardinal) fra underklassen i Quebec, og indleder en hed affære med ham. Skovmandsskjorte-mandemanden antænder et dyrisk og primitivt behov i Sophia, som hun ikke kan forklare og samtidig besmittes af. Men besejrer kærligheden deres sociale habitus og hendes egne forventninger til livet, når døren til lykke åbner indad?

At den danske titel dufter lidt af "Da Harry mødte Sally" er ikke et tilfælde. Formularen er skam også set adskillige andre gange, men meget få gange udfordres rammen med så meget gnist, originalitet og dybde med "Da Sophia mødte Sylvain". Alle kan være med. Og alligevel er jeg sikker på, at filmen vil ramme publikum forskelligt. Monia Chokris film favner nemlig bredt som et hjertevarmt og nuanceret drama, der legende let balancerer mellem kulturelle forskelle og vores basale menneskelige behov. Som skibe søsættes lag og tematikker, men passerer hinanden i natten og kæntrer. Chokri navigerer elegant og med imponerende fortællemæssigt overskud gennem oceaner af klassiske genregreb, og sætter stille konflikter i spil, som var det Sænke Slagskib møder Woody Allen, da han var i sit allerskarpeste hjørne.

At 42-årige Chokri har erfaring som både instruktør og skuespillerinde, mærkes på den skarpe timing i leveringen af dialogerne mellem det levende skuespillerensemble. "Da Sophia mødte Sylvain" er en forrygende opvisning i dynamikker og underspillede spændinger. Sophias rejse fra den intellektuelt udfordrende tilværelse med Xavier til hendes mere kaotiske affære med Sylvain er menneskeligt rørende, provokerende og underspillet humoristisk. Stereotyper udforskes i kærlig ironisering af to meget forskellige verdener, som udvikler sig til subtile og spydige kommentarer om klasseskel og definitioner af kærlighed, men uden at falde i de vanlige klichéer. Alt vendes konsekvent og konstant på hovedet i konflikter og positioner, som efterprøver Sophia en række videnskabelige metoder på sine medmennesker. Monia Chokri undgår behændigt store armbevægelser med flydende dramaet fortalt i intime øjeblikke eller selskaber, hvor få replikker, stjålne blikke og situationer er nok til at skabe hele mennesker taget ud af hverdagslige fragmenter.

Intelligent og jordbundet undersøger Monia Chokri kompleksiteten af Sophias længsel og forhold til verden. Efter det at blive set og begæret på en anden måde, som hun ikke længere finder i det intellektuelle og kunstneriske miljø. Før det vendes på hovedet i Sophias komplette forvirring over, hvad hun føler, og hvad hun tænker. Magalie Lépine Blondeau og Pierre-Yves Cardinal slår gnister som Sophia og Sylvain. Deres forhold udvikler sig ikke kun til en fysisk passioneret affære, men også en kamp mellem kontrol, jalousi og besiddertrang. Klassekampen, kønsroller og forventninger til kærlighed kastes vittigt og sårbart op i luften, og falder ned som selvironi og eftertænksomhed. Med et skævt smil og uden skyggen af moralisering.

"Da Sophia mødte Sylvain" er en uventet fænomenal film, der udforsker antydningernes kunst, kærlighedens nuancer og modsætninger i øjenhøjde for alle sociale lag. Monia Chokri holder tungen lige i munden med en fantastisk sjov og nuanceret menneskelig fortælling, der på elegant og fornøjelig vis blander romantik, klasseforskelle og kønsdynamikker ned i én balje. Dette leveret med kolossalt fortællemæssigt overskud med sans for de detaljer, som skaber hele mennesker.

"Da Sophia mødte Sylvain" har dansk biografpremiere 5. september.