Første gyselige klip fra "Alien: Romulus" – hvis du skriger, dør du!

Rædselsvækkende klip fyrer op under dit værste mareridt.

Nu er der blot et par uger til, at frygten vender tilbage i biografmørket. Fede Alvarez’ bidrag til "Alien"-universet, der begyndte med Ridley Scotts skelsættende "Alien" fra 1979, får nemlig omsider premiere. 

Et spritnyt klip hamrer skrækpedalen helt i bund og byder på et mareridtsagtigt scenarie, der nok skal få pulsen op hos selv den mest hardcore "Alien"-fan. 

Se også: Mareridtet lever igen i ny trailer til "Alien: Romulus"

I plottet, som næsten kunne være taget ud af fra originalfilmen, står en gruppe unge rumkolonister pludselig ansigt til ansigt med den mest skræmmende livsform i universet.

På rollelisten finder vi bl.a. Cailee Spaeny ("Civil War") i hovedrollen, der skal forsøge at fylde Sigourney Weavers store sko ud. 

Alle kan høre dig skrige i biografmørket, når "Alien Romulus" får dansk premiere den 15. august.

Kommentarer

Første gyselige klip fra "Alien: Romulus" – hvis du skriger, dør du!

  • ★★★0

    Har lyst, men vil ikke se før efter filmen….

    Gorman 3-08-24 20:18

  • ★★★★0

    Ditto.

    Ser aldrig trailere - undtagen i biografen. Og hvis der i biffen kommer en trailer til en film jeg ser frem til, så lukker jeg øjnene for ikke at blive spoilet.

    S. Rico 3-08-24 21:15

  • 0

    Det hjælper jo også lige lidt at skrige. For i rummet kan ingen høre dig ....

    Ronni Pedersen 5-08-24 20:32

  • ★★★★★★0

    Altså Sigourney Weavers skostørrelse er vel max en pæn 39 - det burde være muligt.

    Wayne 5-08-24 21:17

  • 0

    Det virker ret meget som en gentagelse af etteren blot med yngre mennesker. Om det er en god ting?

    Donnie 6-08-24 09:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen