Margot Robbie: "The Suicide Squad" er muligvis den bedste tegneseriefilmatisering nogensinde
De to første Harley Quinn-film skuffede. Er tredje gang mon lykkens gang?
I et nyt videointerview med Access Hollywood giver Margot Robbie den gas i sin hype omkring den kommende superskurkefilm "The Suicide Squad", hvor Robbie atter spiller den kulørte skurkinde Harley Quinn.
Hvis man skal tro Robbie, kan man således godt begynde at sætte forventningerne til den kommende DC-film højt – endda meget højt.
"Dette er muligvis en af de bedste, hvis ikke DEN bedste tegneseriefilmatisering nogensinde," slår skuespillerinden således fast.
Se også: Gigastor søstjerne og superskurke slås i den sidste sindssyge trailer til "The Suicide Squad"
Om Margot Robbie får ret, må tiden vise, men der skal under alle omstændigheder ikke meget til, før filmen kan overgå de andre to film med Robbie i rollen som Harley Quinn – "Suicide Squad" fra 2017 og "Birds of Prey" fra 2020, der her på Moovy fik hhv. 3 og 2 stjener.
"The Sucide Squad" kan ses i biograferne herhjemme fra 5. august. Herunder kan du se det fulde Access Hollywood-interview med Margot Robbie: