Se de første billeder af Anders Matthesen som Tommy Seebach i "Under stjernene på himlen"

Efter film om John Mogensen og Flemming Bamse Jørgensen kaster den danske filmbranche sig nu over Seebach.

Som vi rapporterede tilbage i november, så arbejder SF Studios og instruktøren Kasper Gaardsøe ("Dicte", "The Rain") på en spillefilm om den ikoniske danske musiker Tommy Seebach med titlen "Under stjernerne på himlen".

Hovedrollen spilles af en anden stor, dansk entertainer, Anders Matthesen ("Ternet ninja"), og SF Studios har netop frigivet de fire første billeder fra filmen og således også det første smugkig på Matthesen som Seebach. Alle fire billeder kan ses herunder.

Se også: Moovy TV: Bag om "Kandis for livet" med Johnny Hansen og Jesper Dalgaard

"Under stjernerne på himlen" stiller altså skarpt på en af dansk popkulturs største stjerner, der i 1979 ved et skæbnetræf fik mulighed for at deltage ved Dansk Melodi Grand Prix med det store hit "Disco Tango". Men det er samtidig en familiehistorie – et drama om en far, der kom så langt ud i sit misbrug, at han måtte flytte fra sin kone og børn, før han endelig forstod og fik vist dem, hvad de betød. Han døde i 2003, 53 år gammel.

Projektet har Seebach-familiens fulde opbakning – herunder Tommys ligeledes succesfulde søn, Rasmus Seebach.

Ud over Matthesen medvirker bl.a. Jacob Lohmann, Neel Rønholt, Caspar Phillipson og Vicki Berlin. Phillipson og Berlin spiller vel at mærke Keld og Hilda Heick.

Filmen har også fået en fastlagt premieredato: den 20. marts 2025. Se de omtalte billeder her:

Kommentarer

Se de første billeder af Anders Matthesen som Tommy Seebach i "Under stjernene på himlen"

  • ★★★0

    Well, synes ikke rigtig Matthesen ligner Tommy men igen... Anders W Bertelsen lignede heller ikke Bamse. Man kan kun håbe at den bliver vellykket.

    Jeg oplevede Tommy Seebach på en festival i et telt midt 90'erne hvor jeg stod på forreste række til en virkelig intim koncert mødte ham bagefter. Super flink RIP!!!

    Så ham også til noget pigtrådsrock på Midtfyns Festival nogle år senere men der sang han vist ikke....og kan det passe at det var Kjeld Heick der var på sang?? Og Seebach på klaver??

    Ryder66621-06-24 15:07

  • ★★★★★★0

    Har alle dage været bange for Kjeld Heick. De der psychoøjne. Jeg tror der stikker noget under!! Han er lige som en buschauffør herude fra, der er så flink, at man bare ved, at han har en Fritzl kælder. Så glad og flink er ingen. 

    davenport21-06-24 15:53

  • ★★★★★0

    Well, synes ikke rigtig Matthesen ligner Tommy men igen... Anders W Bertelsen lignede heller ikke Bamse. Man kan kun håbe at den bliver vellykket.

    Matthesen ligner... Matthesen. Med lidt krøllet hår. Men noget af det vigtigste er nok, hvordan han lyder. Hvis han lyder som sig selv, bliver det næppe særligt overbevisende.

    Det næste må i øvrigt være en biopic om Peter Belli...

    chandler7521-06-24 19:19

  • ★★★★★★0

    Det ville også være sært, hvis han lignede en anden. Fx John Candy. Eller min gamle chef...

    davenport21-06-24 22:04

  • ★★★0

    Har alle dage været bange for Kjeld Heick. De der psychoøjne. Jeg tror der stikker noget under!! Han er lige som en buschauffør herude fra, der er så flink, at man bare ved, at han har en Fritzl kælder. Så glad og flink er ingen. 

    Jeg synes selv at både Keld og Hitler er rigtige hyggelige. Og meget musikalske!

    Har aldrig vild med med Rasmus Seebach. For meget feset flødesyngeri. Men Tommy. Det er en anden sag! Det vil ikke være muligt at indfange hans genialitet på film. Derfor kan denne film også kun skuffe.

    Aranyhajú Nyárszépe22-06-24 07:01

  • ★★★0

    Tommy var genial - mere kitched bliver det bare ikke 

    youtu.be/f6tnj7IEI0E

    Gorman22-06-24 07:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen