I takt med klimaforandringerne kan man diskutere, om underholdningsfilm om voldsomme vejrfænomener er passende eller upassende. "Twisters" ignorerer dette ellers oplagte tema og kaster sig i stedet over emner som Naomi Kleins katastrofekapitalisme og sorg over tab ved tornadoers ødelæggelser. Indtil videre kan amerikanere bedre relatere til disse problemstillinger end danskere. En tur i biografen er stormfuld nok til at vælte både havemøbler og popcorn om på jorden, som sommerens nok bedste bud på vaskeægte blockbuster-underholdning.
Kate Cooper (Daisy Edgar-Jones), en traumatiseret tidligere tornadojæger fra Oklahoma, studerer stormmønstre fra sikkerhedens trygge rammer i New York. Hun trækkes tilbage til de åbne sletter af sin ven Javi (Anthony Ramos) for at teste et banebrydende nyt sporingssystem til at kortlægge tornadoer. Her støder hun på den frygtløse YouTube-stjerne Tyler Owens (Glen Powell), en, der lever for at dele sine stormjagtseventyr med verden. Det viser sig dog hurtigt, at de har samme motiver for at tæmme de dødensfarlige fænomener.
"Twister" fra 1996 er stadig en effektfuld underholdningsfilm den dag i dag, med tyk streg under 'underholdningsfilm'. Med "Twisters" er vi tilbage i det hæsblæsende tornadojæger-univers, der 28 år senere imponerer som en endnu flottere effekt- og katastrofefilm. Opbygning og persongalleri i de to film minder så meget om hinanden, at "Twisters" lidt friskt kunne kaldes en slags genindspilning.
Begge film starter med et tilbageblik, et traume og udbygges senere med et gakket birolle-persongalleri, en romance og de onde kapitalister, som kun tænker på at redde egen røv og ikke hjælpe stormofre. For ikke at tale om hovedpersonerne, som begge har et helt særligt instinkt for at forstå tornadoer. I "Twister" var det Bill Paxton, som var tornadohvisker. I "Twisters" er det Daisy Edgar-Jones.
"Twisters" er på mange niveauer set før. Og som forgængeren vil den alt for meget, uden for alvor at dvæle ved nok så aktuelle temaer. Til gengæld er Lee Isaac Chungs film så fandens underholdende, at det er nemt at tilgive. Især hvis man sidder i en Atmos-biograf. Lydarbejdet er som at være fanget i sædet under en voldsom sommerstorm. Glen Powells afvæbnende Colgate-smil sætter tonen og følsomme Daisy Edgar-Jones skaber illusionen om, at der er noget på spil. Hvis altså man lader sig forføre af fortællingens bygder af klichéer langs Tornado Alley og bider de mange fjollede videnskabelige fejlskud i sig.
Har du et soft spot for "Twister" vil "Twisters" uden tvivl falde i god jord. Det er nemt at kritisere filmen for at være plat og fyldt med klichéer. Men det er sommerens ubetinget mest underholdende popcorn flick, som skal ses på det store lærred med lyden skruet helt, helt op.
"Twisters" har dansk biografpremiere 11. juli. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.
★0Nok lidt for forudsigelig.
Det er som om der var en skabelon for at hovedpersonen skulle ryge ned i et lavpunkt, for med det samme, eller få minutter senere at rejse sig og være stærkere efterfølgende. Eller hun havde en holdning om noget hun ikke ville, men rimeligt hurtigt - eller som screenwriter guy ville sige - Super Easy, Barely An Inconvenience - ændrede holdning.
Men som blockbuster katastrofefilm er den nok blandt de bedste.
0Men som blockbuster katastrofefilm er den nok blandt de bedste.
Fedt - har et kæmpe softspot for Twister så er glad for, at Twisters er mere af det samme og ikke forfalder til, at skulle indarbejde et eller andet politisk tema og standpunkt.
Vi har bruge for mere metervare, no nonsense men go´underholdningsfilm der gør netop det - underholer!
Dominar Rygel XVI13-07-24 19:16