Eli Roth is one sick, demented freak!
Kannibal-splatter i Eli Roths "The Green Inferno" - se blodigt klip
Eli Roth, der tidligere har stået bag blodige film som "Cabin Fever" og "Hostel", er snart aktuel med kannibalfilmen "The Green Inferno", der ser ud til at være mere end bare lidt inspireret af kontroversielle klassikere inden for genren som Ruggero Deodatos "Cannibal Holocaust" og Umberto Lenzis "Cannibal ferox".
Filmen følger en gruppe college-studerende fra New York, der rejser til Amazonas for at protestere mod behandlingen af en indfødt stamme - blot for at blive taget til fange af selvsamme stamme og udsat for alskens uhyrligheder!
"The Green Inferno" blev første gang vist på Toronto International Film Festival i 2013, men er først nu på vej ud i de amerikanske biografer efter noget tovtrækkeri med filmselskabet. Det vides endnu ikke, om kannibal-splatterierne vil finde vej til de danske biografer.
I forbindelse med den snarlige premiere er der netop blevet udsendt et såkaldt "red-band"-klip fra filmen, der ikke er for sarte sjæle. Se klippet her: